En advokat adskiller sig fra andre rådgivere på tre punkter: tavshedspligten, kravet om løbende efteruddannelse og reglerne for, hvilke sager man må føre for hvilke domstole. Det er godt at kende til, før du hyrer en advokat, for det fortæller dig, hvad du kan forvente.
Tavshedspligt er grundlaget for tilliden
Det, du fortæller din advokat, bliver mellem jer. Advokaten må ikke give oplysninger videre til andre, heller ikke til familie eller kolleger uden for sagen. Reglen findes, fordi du kun kan få den bedste hjælp, hvis du tør fortælle det hele, også det, der er ubehageligt.
Bryder en advokat tavshedspligten, kan det få konsekvenser både for hans ret til at udøve erhvervet og i nogle tilfælde i form af straf. Andre fagområder har også tavshedspligt, så det er ikke unikt, men for en advokat er det en af de vigtigste forpligtelser.
Fortæl derfor din advokat hele historien fra start. Mangler advokaten et vigtigt stykke af billedet, kan han ikke beskytte dig ordentligt.
Advokater skal uddanne sig videre
Juraen ændrer sig hele tiden, og det gør lovene også. Derfor skal advokater løbende efteruddanne sig, og det gælder også advokatfuldmægtige. Kravet følges op af advokaternes egen organisation, som holder øje med, at reglerne overholdes.
For dig betyder det, at du kan forvente, at advokaten er opdateret på nyere regler. Spørg gerne, hvilke områder advokaten arbejder med til daglig, og hvor meget erfaring han har med netop din type sag.
Møderet afgør, hvilke sager advokaten kan føre
Ikke alle advokater må føre sager for alle domstole. Møderet for byretten har de fleste advokater. For at føre sager for landsretten kræves en særlig prøve, og for at føre sager for Højesteret skal advokaten have haft et vist antal sager for landsretten og få en bevilling dertil.
Nogle advokater skriver et bogstav i parentes bag navnet på et visitkort eller en hjemmeside. Det er en kort angivelse af, hvilken ret de har møderet for. Er du i tvivl, så spørg.
Det betyder noget, hvis din sag kan ende i en højere instans. Så skal du vide, om din advokat kan følge sagen hele vejen, eller om en anden advokat skal overtage.
En god advokat siger også nej
En seriøs advokat tager ikke enhver sag. Det er god advokatskik kun at påtage sig opgaver, man har kompetencerne til. Hvis din advokat henviser dig videre, er det typisk, fordi en kollega med særlig erfaring på området kan hjælpe dig bedre. Det er et tegn på ansvarlighed, ikke på afvisning.
Sådan bruger du det i praksis
- Spørg om advokatens erfaring med netop din sagstype, før du siger ja.
- Spørg, om sagen kan komme for en højere ret, og om advokaten har møderet dér.
- Fortæl alt fra start, også det, du frygter kan skade din sag.
- Få et overslag over prisen, og aftal, hvordan I holder hinanden orienteret.
Er du i tvivl om en advokats kvalifikationer, kan du kontakte advokaternes organisation og få svar på, om vedkommende er advokat, og om der er klaget over ham tidligere.