Generaliseret angst er en vedvarende, kraftig uro og bekymring, der fylder det meste af dagen i længere tid og ikke har en tydelig udløser. Tilstanden kan behandles, og de fleste får det bedre med samtaleterapi, medicin eller en kombination. Første skridt er at tale med din læge.
Hvad er generaliseret angst
Alle kender til bekymringer, men ved generaliseret angst bliver de uforholdsmæssigt store, svære at slippe og rammer mange områder af livet på én gang: økonomi, helbred, familie, arbejde eller risiko for ulykker. Uroen er der mere eller mindre konstant, også når der ikke er noget konkret at frygte. Den varer typisk over længere tid, ofte måneder, og den går ud over søvn, arbejde og relationer.
Symptomer
Symptomerne er både kropslige og mentale, og de kan være ubehagelige.
- Hjertebanken, trykken for brystet og åndenød.
- Muskelspændinger, hovedpine og svimmelhed.
- Uro i kroppen, svedeture og mavebesvær.
- Svært ved at koncentrere sig og at falde i søvn.
- Irritabilitet og en vedvarende frygt for, at noget slemt skal ske.
Mange søger først læge for de kropslige symptomer og opdager først bagefter, at de skyldes angst. Har du brystsmerter, især ved anstrengelse, skal de altid undersøges, så du er sikker på, at der ikke er en anden årsag.
Hvorfor opstår den
Der er sjældent én årsag. Angst kan løbe i familien, og belastende oplevelser i barndommen eller langvarig stress kan gøre dig mere sårbar. Også længere perioder med pres på arbejdet eller i familien kan udløse eller forværre angsten. Det er ikke et tegn på svaghed, og det er ikke noget, du kan tvinge dig ud af alene.
Behandling
Behandlingen afhænger af, hvor meget angsten fylder, og hvad du selv foretrækker. Lægen kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der passer.
- Samtaleterapi. Kognitiv terapi er en velafprøvet form, hvor du sammen med en psykolog lærer at genkende og ændre de tankemønstre og vaner, der holder angsten ved lige.
- Medicin. Nogle typer medicin mod angst og depression kan lette symptomerne. Lægen vurderer, om det er relevant, og følger dig undervejs. Du må aldrig selv ændre eller stoppe medicinen uden aftale med lægen.
- Egen indsats. Regelmæssig motion, faste søvntider, afspændingsøvelser og begrænset kaffe og alkohol kan støtte behandlingen.
Der findes også andre behandlingsformer uden for sundhedsvæsenet. Spørg altid lægen, før du vælger noget, og vær kritisk over for løfter om hurtig og sikker helbredelse.
Hvornår skal du søge hjælp
Kontakt din læge, hvis uroen har varet i flere uger, hvis den påvirker dit arbejde eller dine relationer, eller hvis du undgår ting på grund af frygt. Du kan også spørge din læge om en henvisning til psykolog. Mange tøver, fordi de synes, det er en lille ting, men jo tidligere du får hjælp, jo lettere er det at komme videre.
Har du tanker om at gøre skade på dig selv eller andre, skal du kontakte lægevagten, 112 eller en støttelinje med det samme. Du behøver ikke at klare det alene.
Sådan kan pårørende hjælpe
Lyt uden at bagatellisere, og undgå at sige, at den anden bare skal tage sig sammen. Tilbyd at følge med til lægen, og hjælp med at holde faste rutiner. Det betyder meget at blive mødt med forståelse.