Børnegigt er en kronisk betændelsestilstand i leddene hos børn og unge. Bliver dit barn ved med at have ømme, hævede eller stive led, skal en læge se på det. Sygdommen kan ikke kureres i dag, men med behandling og god støtte kan de fleste børn leve et aktivt liv.
Hvad er børnegigt
Børnegigt er en autoimmun sygdom. Det betyder, at barnets eget immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens led og skaber betændelse. Sygdommen skyldes ikke noget, forældrene har gjort eller undladt. Hverken kulde, træk, forstuvninger eller kost forårsager den, og man kender endnu ikke den præcise udløsende årsag.
Der findes flere former. Nogle børn har få ramte led, andre har mange, og en særlig form påvirker kroppen mere bredt og kan give feber og udslæt. Lægen afgør, hvilken type der er tale om, ud fra symptomerne og undersøgelser.
Tegn, du skal tage alvorligt
Små børn kan have svært ved at sige, hvor det gør ondt. Derfor er det adfærden, du skal holde øje med.
- Et led er hævet, varmt eller ømt i længere tid, uden at barnet har slået sig.
- Barnet er stift og halter, især om morgenen eller efter hvile.
- Barnet vil pludselig ikke bruge en hånd, en arm eller et ben, eller undgår lege, det før kunne lide.
- Barnet er usædvanligt træt eller småt og har feber, der kommer og går, uden andre tydelige tegn på infektion.
Kontakt egen læge, hvis symptomerne varer ved eller kommer igen. Ventetiden kan føles lang, men tidlig vurdering gør en forskel for, hvor godt sygdommen kan holdes nede.
Sådan stilles diagnosen
Der findes ikke én enkelt prøve, der kan afgøre det. Lægen undersøger barnets led og spørger ind til forløbet. Der kan blive taget blodprøver og billeddiagnostik for at udelukke andre årsager. Diagnosen stilles som regel på en børneafdeling med erfaring i gigtsygdomme hos børn.
Behandling og hverdag
Målet med behandlingen er at dæmpe betændelsen, mindske smerter og bevare leddenes bevægelighed. Behandlingen tilrettelægges af børnelægerne og kan omfatte medicin og træning. Giv ikke barnet håndkøbsmedicin eller kosttilskud mod ledsmerter uden at tale med lægen eller apoteket først.
- Hold barnet i bevægelse. Tilpasset motion og leg er som regel en vigtig del af behandlingen, men aftal med behandlerne, hvad der passer.
- Tal med skole eller dagpleje, så de kender til barnets behov og kan tage hensyn til pauser og gymnastik.
- Giv barnet lov til at fortælle, hvordan det har det. Barnet har brug for at blive taget alvorligt.
- Husk søskende. De kan føle sig overset, når meget fokus ligger på et barn.
Støtte til familien
Det kan være en stor belastning at få besked om, at barnet har en kronisk sygdom. Mange forældre har glæde af at tale med andre i samme situation, og patientforeninger og sundhedspersonalet kan henvise til råd og vejledning. Spørg også behandlerne, hvem I kan kontakte uden for åbningstid, hvis symptomerne forværres.