Bolig & Have

Det skal du have styr på, før du køber ejerlejlighed

Før du køber ejerlejlighed, skal du have styr på dit budget, tilstandsrapporterne og ejerforeningens økonomi. Her er, hvad du skal bede om og læse.

Opdateret 20. november 2026

Når du køber ejerlejlighed, skal du have styr på tre ting, før du skriver under: dit eget budget, lejlighedens og bygningens stand og ejerforeningens økonomi. Bed om alle papirer, læs dem grundigt, og få hjælp, hvis der er noget, du ikke forstår.

Start med et budget

Banken skal vurdere din økonomi, før du får lov til at låne, så lav dit eget budget først. Medregn ikke kun lånets ydelse, men også fællesudgifter til ejerforeningen, forsikringer, el, vand og varme og vedligehold. Spørg dig selv, om du stadig kan betale, hvis dine indtægter falder, eller renten stiger. Jo bedre du kender din økonomi, desto lettere er det at svare på, hvad du har råd til, og desto stærkere står du hos banken.

Læs salgsopstillingen kritisk

Salgsopstillingen er ejendomsmæglerens præsentation af lejligheden. Den indeholder blandt andet udbudspris, udgifter, udbetaling og billeder. Brug den til at afgøre, om lejligheden er værd at se på, men husk, at den er lavet for at sælge. Tjek, om tallene stemmer med de øvrige papirer, og få svar på det, der ikke fremgår.

Tilstandsrapporterne

For en ejerlejlighed er der ofte to rapporter: en for selve lejligheden og en for hele bygningen. Læs begge igennem, og læg særlig mærke til fejl, der kan koste meget, for eksempel tag, facade, vinduer, fugt og rør. Fejl i bygningen deler du med de andre ejere, og de kan give store fælles udgifter.

Har du overtaget lejligheden, er det som udgangspunkt dig, der bærer ansvaret for fejl, du kunne have opdaget. Er du i tvivl om, hvad rapporten betyder, kan en byggesagkyndig gennemgå den og boligen sammen med dig. Det er værd at betale for, hvis der er mange anmærkninger.

Ejerforeningens papirer

Du skal også undersøge foreningen, fordi du bliver en del af den. Bed om disse dokumenter:

  • De seneste regnskaber og budgetter.
  • Referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, så du kan se, om der er uenighed eller kommende store projekter.
  • Vedtægterne, som fortæller om husorden, regler for udlejning og dyrehold, og hvem der har ansvar for hvad.
  • Oplysninger om foreningens gæld og opsparing til vedligehold.

En forening med stor gæld, lav opsparing eller udskudt vedligehold kan give dig en dyr regning, selv om selve lejligheden er i god stand.

Øvrige dokumenter

  • Opgørelser over vand- og varmeforbrug, så du kan se, hvad lejligheden koster at bo i.
  • Energimærkning.
  • Plantegninger og bygningsoplysninger fra kommunen, så du kan se, at lejligheden er, som den er beskrevet, og at ombygninger er godkendt.
  • Oplysninger om ejerskifteforsikring og tinglysning af skødet.

Mangler der noget, så bed ejendomsmægleren om det, og afvent med at skrive under, til du har fået det.

Hjælp, hvis det bliver for meget

Mange papirer kan virke uoverskuelige. En køberrådgiver, en advokat eller en byggesagkyndig kan hjælpe dig, og du kan bede om et forbehold i aftalen, så du har tid til at få det hele gennemgået. Vent hellere én dag mere end at skrive under på noget, du ikke forstår.

Flere artikler

Bæredygtighed & Energi

Menstruationskop: sådan sparer du penge og skåner miljøet

En menstruationskop kan genbruges i mange år og giver mindre affald end engangsprodukter. Her er fordele, ulemper og råd til at komme i gang.

Økonomi & Jura

Sådan køber og sælger du brugt på nettet uden at blive snydt

Brugtmarkeder på nettet kan give store besparelser. Her er, hvordan du undgår svindel som køber og sælger.

Bolig & Have

Sådan vælger du ejendomsmægler, når du sælger i en mindre by

I en mindre by betyder lokalkendskab og et godt samarbejde mere end i storbyen. Her er, hvad du skal spørge om, før du vælger mægler.