Økonomi & Jura

Det vurderer banken, før du får lov at købe bolig

Banken ser på din udbetaling, din gæld, din økonomiske historik og dit rådighedsbeløb. Her er, hvad hver del betyder, og hvordan du forbereder dig.

Opdateret 20. november 2026

Når du vil købe bolig, vurderer banken fire ting: hvor meget du kan lægge som udbetaling, hvor stor din gæld er i forhold til din indkomst, hvordan du har passet din økonomi hidtil, og hvor mange penge du har tilbage hver måned, når de faste udgifter er betalt. Kender du de fire punkter, kan du forberede dig, før du går ind til rådgiveren.

Udbetalingen

Bankerne forventer, at du selv lægger en del af købsprisen. Kravet er skærpet gennem årene, og det bliver hurtigt et stort beløb, når boligen er dyr. Udbetalingen er desuden kun en del af regningen. Du skal også regne med udgifter til tinglysning af skødet, rådgivning hos en advokat, en tilstandsrapport og eventuelle gebyrer til banken og realkreditinstituttet. Læg en pæn margin oven i det beløb, du tror, du skal bruge.

Gælden i forhold til indkomsten

Banken beregner, hvor mange gange din årlige indkomst før skat din samlede gæld udgør, når boliglånet er med. Den måling kaldes gældsfaktoren, og bankerne vil helst ikke se den for høj. Har du i forvejen studiegæld, billån eller kreditkortgæld, tæller den med. Det kan derfor betale sig at nedbringe dyr gæld, før du går i gang. En høj gæld kombineret med lav indkomst eller lille opsparing gør det vanskeligt at låne.

Din økonomiske historik

Hvor meget banken lægger vægt på din fortid, varierer. De fleste ser dog gerne, at du har betalt dine regninger til tiden, ikke har haft konstant overtræk på kontoen og har afviklet tidligere lån stabilt. Er der rod i din historik, så vær ærlig om det, og forklar, hvad der er sket, og hvad der er ændret. Det virker bedre end at lade banken finde det selv.

Rådighedsbeløbet

Rådighedsbeløbet er det, du har tilbage hver måned, når skat, boligudgifter, forsikringer, afdrag og andre faste udgifter er betalt. Det skal dække mad, tøj, transport og fritid. Banken sammenholder det med et minimum, der afhænger af, om du er alene, bor sammen med en partner, og om der er børn. Jo flere i husstanden, jo mere skal der være tilbage.

Regn selv efter, før du møder banken. Gennemgå et par måneders kontoudtog, og læg alle faste udgifter sammen. Husk de udgifter, der kommer sjældent, som vedligehold og forsikringer.

Sådan forbereder du dig

  • Saml de seneste lønsedler, årsopgørelsen og en oversigt over gæld og opsparing.
  • Lav et budget, hvor du indregner den nye månedlige ydelse, og se, om der er luft nok tilbage.
  • Skab overblik over din gæld, og afvikl de dyreste lån først.
  • Tal med flere banker. De vurderer ikke ens, og du kan sammenligne både vilkår og omkostninger.
  • Lad en boligadvokat se købsaftalen igennem, før du skriver under.

Spørg, når du er i tvivl

Reglerne for belåning og krav til købere kan ændres, så tag altid udgangspunkt i, hvad banken siger her og nu. Du kan spørge din bank, en uafhængig rådgiver eller en advokat. Få svar på de spørgsmål, du er usikker på, før du giver et bud. Et godt boligkøb starter med, at du ved, hvad du har råd til.

Flere artikler

Bæredygtighed & Energi

Menstruationskop: sådan sparer du penge og skåner miljøet

En menstruationskop kan genbruges i mange år og giver mindre affald end engangsprodukter. Her er fordele, ulemper og råd til at komme i gang.

Økonomi & Jura

Sådan køber og sælger du brugt på nettet uden at blive snydt

Brugtmarkeder på nettet kan give store besparelser. Her er, hvordan du undgår svindel som køber og sælger.

Bolig & Have

Sådan vælger du ejendomsmægler, når du sælger i en mindre by

I en mindre by betyder lokalkendskab og et godt samarbejde mere end i storbyen. Her er, hvad du skal spørge om, før du vælger mægler.