Din arbejdsgiver må behandle de oplysninger om dig, som er nødvendige for at ansætte dig, udbetale løn og overholde lovgivningen. Til alt andet skal der være et sagligt formål, og til følsomme oplysninger skal der ofte være et samtykke fra dig. Du har altid ret til at få at vide, hvad der bliver registreret.
Almindelige oplysninger uden samtykke
Det meste af det, der hører til en ansættelse, kan arbejdsgiveren behandle uden at spørge dig. Det gælder for eksempel:
- navn, adresse, telefonnummer og e-mail
- uddannelse og tidligere ansættelser
- stilling, arbejdsopgaver og arbejdstider
- løn, bankkonto og skatteforhold
- fraværsdage, herunder at du har været syg
Betingelsen er, at oplysningerne skal bruges til noget konkret, som ansættelsen kræver, og at arbejdsgiveren ikke gemmer mere, end der er brug for.
Følsomme oplysninger kræver mere
Nogle oplysninger er særligt beskyttede. Det gælder blandt andet helbred, medlemskab af fagforening, religiøs eller politisk overbevisning, seksuelle forhold og biometriske data som fingeraftryk. Arbejdsgiveren må kun behandle dem, hvis du har givet samtykke, eller hvis en regel i lovgivningen gør det nødvendigt, for eksempel for at opfylde reglerne om sygdom eller arbejdsmiljø.
Et samtykke skal være frivilligt, tydeligt og gælde bestemte oplysninger til et bestemt formål. Det er ikke frivilligt, hvis du føler, at du ikke kan sige nej uden at risikere dit job. Du kan også trække et samtykke tilbage, når du vil.
Overvågning kræver et sagligt formål
Arbejdsgiveren må gerne kontrollere, hvad der foregår på arbejdsmail, firmatelefon og i it-systemerne, hvis det er begrundet i for eksempel sikkerhed. Men kontrollen skal stå i et rimeligt forhold til formålet, og du skal vide, at den finder sted. Skjult og generel overvågning for at måle, hvor travlt du har, er ikke i orden.
Videoovervågning på arbejdspladsen kræver også et tydeligt formål, som at forebygge tyveri eller sikre mod indbrud, og der skal skiltes. Det kan ikke bruges til at holde øje med, hvor hurtigt du arbejder.
Dine rettigheder som medarbejder
- Du kan bede om indsigt i, hvilke oplysninger arbejdsgiveren har om dig, og hvad de bruges til.
- Du kan bede om at få forkerte oplysninger rettet.
- I mange tilfælde kan du bede om, at oplysninger slettes, når der ikke længere er et formål med at gemme dem.
- Du kan få at vide, hvem oplysningerne deles med, for eksempel lønsystemet eller en pensionsleverandør.
Spørg først din leder eller personaleafdelingen. Mange virksomheder har en person, der har ansvar for databeskyttelse, og som kan svare på, hvad der registreres.
Hvis du mener, at grænsen er overskredet
Hvis arbejdsgiveren ikke vil give dig svar, eller du mener, at der indsamles oplysninger uden formål, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller din fagforening. Du kan også klage til Datatilsynet. Gem skriftlig dokumentation, for eksempel mails eller politikker, som viser, hvad der er blevet registreret og hvornår.
Læs den personalehåndbog eller de retningslinjer, du fik ved ansættelsen. Her står der ofte, hvilke kontrolforanstaltninger der er indført, og hvad der må ske med oplysningerne.