Arbejde & Erhverv

Hvilke oplysninger om dig må din arbejdsgiver behandle

Arbejdsgiveren må behandle de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen. Her er forskellen på almindelige og følsomme oplysninger og dine rettigheder.

Opdateret 20. november 2026

Din arbejdsgiver må behandle de oplysninger om dig, som er nødvendige for at ansætte dig, udbetale løn og overholde lovgivningen. Til alt andet skal der være et sagligt formål, og til følsomme oplysninger skal der ofte være et samtykke fra dig. Du har altid ret til at få at vide, hvad der bliver registreret.

Almindelige oplysninger uden samtykke

Det meste af det, der hører til en ansættelse, kan arbejdsgiveren behandle uden at spørge dig. Det gælder for eksempel:

  • navn, adresse, telefonnummer og e-mail
  • uddannelse og tidligere ansættelser
  • stilling, arbejdsopgaver og arbejdstider
  • løn, bankkonto og skatteforhold
  • fraværsdage, herunder at du har været syg

Betingelsen er, at oplysningerne skal bruges til noget konkret, som ansættelsen kræver, og at arbejdsgiveren ikke gemmer mere, end der er brug for.

Følsomme oplysninger kræver mere

Nogle oplysninger er særligt beskyttede. Det gælder blandt andet helbred, medlemskab af fagforening, religiøs eller politisk overbevisning, seksuelle forhold og biometriske data som fingeraftryk. Arbejdsgiveren må kun behandle dem, hvis du har givet samtykke, eller hvis en regel i lovgivningen gør det nødvendigt, for eksempel for at opfylde reglerne om sygdom eller arbejdsmiljø.

Et samtykke skal være frivilligt, tydeligt og gælde bestemte oplysninger til et bestemt formål. Det er ikke frivilligt, hvis du føler, at du ikke kan sige nej uden at risikere dit job. Du kan også trække et samtykke tilbage, når du vil.

Overvågning kræver et sagligt formål

Arbejdsgiveren må gerne kontrollere, hvad der foregår på arbejdsmail, firmatelefon og i it-systemerne, hvis det er begrundet i for eksempel sikkerhed. Men kontrollen skal stå i et rimeligt forhold til formålet, og du skal vide, at den finder sted. Skjult og generel overvågning for at måle, hvor travlt du har, er ikke i orden.

Videoovervågning på arbejdspladsen kræver også et tydeligt formål, som at forebygge tyveri eller sikre mod indbrud, og der skal skiltes. Det kan ikke bruges til at holde øje med, hvor hurtigt du arbejder.

Dine rettigheder som medarbejder

  • Du kan bede om indsigt i, hvilke oplysninger arbejdsgiveren har om dig, og hvad de bruges til.
  • Du kan bede om at få forkerte oplysninger rettet.
  • I mange tilfælde kan du bede om, at oplysninger slettes, når der ikke længere er et formål med at gemme dem.
  • Du kan få at vide, hvem oplysningerne deles med, for eksempel lønsystemet eller en pensionsleverandør.

Spørg først din leder eller personaleafdelingen. Mange virksomheder har en person, der har ansvar for databeskyttelse, og som kan svare på, hvad der registreres.

Hvis du mener, at grænsen er overskredet

Hvis arbejdsgiveren ikke vil give dig svar, eller du mener, at der indsamles oplysninger uden formål, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller din fagforening. Du kan også klage til Datatilsynet. Gem skriftlig dokumentation, for eksempel mails eller politikker, som viser, hvad der er blevet registreret og hvornår.

Læs den personalehåndbog eller de retningslinjer, du fik ved ansættelsen. Her står der ofte, hvilke kontrolforanstaltninger der er indført, og hvad der må ske med oplysningerne.

Flere artikler

Bæredygtighed & Energi

Menstruationskop: sådan sparer du penge og skåner miljøet

En menstruationskop kan genbruges i mange år og giver mindre affald end engangsprodukter. Her er fordele, ulemper og råd til at komme i gang.

Økonomi & Jura

Sådan køber og sælger du brugt på nettet uden at blive snydt

Brugtmarkeder på nettet kan give store besparelser. Her er, hvordan du undgår svindel som køber og sælger.

Bolig & Have

Sådan vælger du ejendomsmægler, når du sælger i en mindre by

I en mindre by betyder lokalkendskab og et godt samarbejde mere end i storbyen. Her er, hvad du skal spørge om, før du vælger mægler.