Dit kæledyr kan blive ramt af mange af de samme lidelser som dig: brækkede knogler, dårlige tænder og ømme led. Opdager du, at dyret halter, spiser dårligt eller trækker sig, skal du tale med en dyrlæge. Giv aldrig dit dyr medicin, der er lavet til mennesker, uden at spørge først.
Brud og skader
Knogler brækker på samme måde hos dyr og mennesker, og behandlingen minder om hinanden: knoglen skal stå rigtigt, og dyret skal have ro, mens den heler. Et brud kræver altid en dyrlæge, ofte med røntgen. Tegn på et brud eller en slem forstuvning er, at dyret ikke vil træde på benet, at benet står unaturligt, eller at det klynker ved berøring.
Tandproblemer er også almindelige, især hos hunde og katte. Dårlig ånde, øget savlen og tøven ved foderet kan være tegn på tandsten, betændelse eller en knækket tand. Tænderne skal ses efter hos dyrlægen, ikke hjemme.
Gigt og stive led
Gigt rammer både ældre hunde, katte og heste. Dyret bliver stivt, når det rejser sig, vil ikke hoppe op i sofaen eller på stolen, har sværere ved trapper og er mindre legesyg. Katte skjuler ofte smerte, så gigt kan være svær at opdage. Typiske tegn er, at katten holder op med at springe op på høje steder eller sjældnere vasker sig.
Dyrlægen kan undersøge, om det er gigt, og foreslå behandling. Der findes både smertelindring, vægtkontrol og motion tilpasset dyret. Spørg altid, før du giver tilskud eller smertestillende, for midler beregnet til mennesker kan være farlige for dyr.
Hjælp dit dyr i hverdagen
- Hold dyret slankt. Overvægt belaster leddene og forværrer gigt.
- Motioner regelmæssigt, i korte ture frem for få lange.
- Giv en blød, varm hvileplads uden træk, gerne let tilgængelig uden trin.
- Gå til tandeftersyn, hvis dyret har dårlig ånde eller spiser skævt.
Når regningen bliver stor
Undersøgelser, operationer og indlæggelse kan hurtigt løbe op, og det er en svær beslutning, når dyrets liv står på spil. Det kan hjælpe at tage stilling, før noget sker.
- Overvej en forsikring til dyret. Læs vilkårene, så du ved, hvad der er dækket, og hvad der ikke er.
- Sæt løbende penge til side til dyrlægeudgifter.
- Bed om et skriftligt overslag og en forklaring på, hvad der er nødvendigt nu, og hvad der kan vente.
- Spørg dyrlægen, hvilke muligheder der findes, og hvad dyrets livskvalitet kan forventes at blive.
Når dyret bliver ældre
Ældre dyr har brug for hyppigere kontrol. Aftal med dyrlægen, hvor ofte dyret skal ses, også selv om det ser ud til at have det godt. Små forandringer i appetit, tørst, vægt eller humør opdages tidligere, hvis du ved, hvordan dyret plejer at være. Skriv gerne ned, hvad du lægger mærke til, og tag notaterne med til konsultationen.
Når der ikke er mere at gøre
Nogle gange er det den kærlige beslutning at lade dyret slippe for smerte. Dyrlægen kan vurdere, om dyret har ondt, og rådgive dig uden at presse dig. Tal åbent om dine tanker og økonomi. En ærlig samtale gør beslutningen lettere, uanset hvad du vælger.