Har et medlem af familien gigt, hjælper det mest at fordele husarbejdet, så den gigtramte sparer kræfterne, og at holde fast i regelmæssig, skånsom motion. Smerter og træthed er en del af sygdommen, og den bliver kun lettere at leve med, når de andre forstår, hvad det kræver. Behandling og medicin aftales altid med lægen.
Hvad gigt gør ved hverdagen
Gigt er et samlebegreb for sygdomme, der giver smerter og stivhed i led og muskler. Nogle former udvikler sig langsomt med alderen, andre kan ramme børn og unge. Mange oplever, at smerterne skifter fra dag til dag, og at træthed og manglende overskud kan fylde næsten lige så meget som smerterne. Stivhed er ofte værst om morgenen eller efter at have siddet stille.
Det betyder, at den gigtramte ikke altid kan det samme. En dag går det fint, en anden er selv almindelige opgaver svære. Lad ikke andre i familien tolke det som dovenskab.
Tal med lægen om behandling
Gigt er sjældent noget, du skal klare på egen hånd. Lægen kan stille en diagnose, sige, hvilken form for gigt det drejer sig om, og tilbyde behandling, som kan lindre smerter og i nogle tilfælde bremse sygdommen. Spørg også, om fysioterapi, ergoterapi eller hjælpemidler kan gøre hverdagen lettere.
Tag ikke smertestillende eller kosttilskud på eget initiativ i længere tid. Spørg lægen eller apoteket, hvad der passer til dig, og om det kan blandes med den medicin, du allerede tager.
Hold leddene i gang
Motion er en af de vigtigste ting, den gigtramte selv kan gøre. Ro og hvile gør ofte leddene mere stive. Skånsom, regelmæssig bevægelse holder leddene smidige og musklerne stærke, så de aflaster leddene.
- Gå en tur sammen hver dag, også en kort en.
- Prøv svømning eller vandgymnastik i varmt vand, hvor kroppen er let.
- Cykl, eller lav lette strækøvelser derhjemme.
- Start langsomt, og øg gradvist. Stop, hvis smerten bliver skarp eller bliver værre bagefter.
Er du overvægtig, kan vægttab aflaste leddene i hofter og knæ. Tal med lægen om, hvordan du kommer i gang på en sund måde.
Fordel opgaverne i hjemmet
Den gigtramte skal fortsat bidrage, men opgaverne skal passe til kræfterne. Lav en fast fordeling, som I justerer, når der er dårlige dage.
- Skriv opgaverne ned, og lad den gigtramte vælge, hvilke han eller hun kan klare uden problemer.
- Lad andre tage de tunge opgaver, som støvsugning, løft og rengøring af gulve og vinduer.
- Del madlavningen. Køkkenmaskiner og redskaber med store håndtag kan gøre arbejdet lettere.
- Tag pauser undervejs, og lad ikke alt ligge til én dag.
Spørg kommunen, om der er mulighed for hjælpemidler eller tilpasning af boligen, hvis gigten gør det svært at klare hverdagen.
Sådan støtter I bedst
Spørg, hvordan det går, og lyt, uden at komme med gode råd hele tiden. Lad den gigtramte selv afgøre, hvad han eller hun kan, og hjælp uden at overtage. Planlæg aktiviteter, så der er plads til hvile. Er det et barn eller en ung, der har gigt, så tal med skolen eller institutionen om, hvordan hverdagen kan tilpasses.
Kontakt lægen, hvis smerterne bliver værre, led bliver hævede, røde eller varme, eller hvis du får feber sammen med ledsmerter.