Det er helt almindeligt at skulle bruge flere forsøg, før et rygestop holder. Nikotinerstatning kan gøre det lettere, fordi den dæmper de abstinenser, der ofte får folk til at gribe til cigaretten igen. Det virker bedst sammen med en plan og støtte fra andre.
Derfor er det så svært
Nikotin i cigaretter er stærkt vanedannende. Når du holder op, mangler kroppen det stof, den er vant til, og det kan give abstinenser: rastløshed, irritabilitet, svært ved at koncentrere sig, søvnbesvær og stærk trang til en cigaret. Trangen kommer i bølger, og hver bølge går normalt over i løbet af få minutter, selv om den føles længere. De første uger er sværest.
Vanen er også knyttet til situationer: kaffen, pausen, bilen, øllet. Selv når abstinenserne har lagt sig, kan de situationer udløse trang.
Sådan virker nikotinerstatning
Nikotinerstatning giver kroppen en mindre mængde nikotin uden røgens øvrige skadelige stoffer. Det dæmper abstinenserne, så du kan koncentrere dig om at ændre vanerne. Det er røgen og dens tjære og giftstoffer, der giver lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og kræft, ikke nikotinen alene. Derfor er nikotinerstatning langt mindre skadelig end at ryge, selv om nikotin stadig er vanedannende.
Erstatningen findes i flere former, for eksempel plastre, tyggegummi, sugetabletter og inhalator eller spray. Nogle former afgiver nikotin jævnt gennem dagen, andre bruges, når trangen melder sig. Mange bruger en kombination.
Vælg den rigtige form sammen med apoteket
Hvilken form og styrke der passer til dig, afhænger af, hvor meget du ryger, hvor hurtigt du ryger din første cigaret om morgenen, og hvilke tidligere erfaringer du har. Brug den dosis, som lægen eller apoteket anbefaler, og følg indlægssedlen. Tal med lægen først, hvis du er gravid, ammer, har hjerteproblemer eller tager anden medicin.
Nikotinerstatning er til at stoppe rygningen med, og målet er, at du gradvist trapper ned og til sidst slipper den også. Spørg apoteket, hvordan nedtrapning bedst foregår.
Sådan lægger du en plan
- Vælg en dag, hvor du stopper helt, gerne inden for et par uger. Skriv den ned.
- Fortæl venner, familie og kolleger, at du stopper. Det gør det sværere at give op.
- Gør klar: Smid askebægre, lightere og cigaretter ud, og få styr på erstatningen på forhånd.
- Find ud af, hvilke situationer der udløser trang, og tænk over, hvad du gør i stedet. Gå en tur, drik et glas vand, eller tyg noget.
- Undgå en tid de situationer, hvor du før altid røg, især alkohol i starten.
Få hjælp, når det går trægt
Mange kommuner tilbyder gratis rygestopkurser eller rådgivning, og de fleste får bedre resultat med støtte end uden. Spørg din læge eller kommune, hvad der findes, hvor du bor. Lægen kan også tilbyde andre former for rygestopmedicin, hvis erstatning ikke er nok.
Hvis du ryger igen
Et tilbagefald er ikke en fiasko. Det er en del af processen for mange. Se på, hvad der udløste det, justér planen, og gå i gang igen så hurtigt som muligt. Hvert forsøg gør dig klogere på, hvad der virker for dig. Du får stadig fordel af hver dag uden røg: Åndedrættet og hjertet har det bedre allerede efter kort tid.