Nej, slidgigt kommer ikke automatisk, fordi du bliver ældre. Risikoen stiger med alderen, men mange oplever aldrig problemer, og dem, der gør, kan som regel gøre meget selv for at holde smerterne nede og leddene i gang.
Gigt er ikke én sygdom
Ordet gigt dækker over mange forskellige lidelser i led, muskler og sener. De mest kendte er slidgigt og leddegigt. De er forskellige sygdomme. Slidgigt skyldes, at ledbrusken gradvist bliver tyndere og ujævn, så leddet bliver stivt og ømt. Leddegigt er en betændelseslignende sygdom, hvor immunforsvaret angriber leddene, og den kan ramme i alle aldre. Det er vigtigt at skelne, fordi behandlingen er forskellig.
Hvorfor nogle får slidgigt, og andre ikke
Alder er en faktor, men ikke den eneste. Slidgigt hænger også sammen med arvelighed, tidligere ledskader, overvægt og år med tunge, ensformige belastninger i arbejdet. Knæ, hofter, hænder og fingre er de steder, hvor det oftest viser sig. Er du i en af grupperne, betyder det ikke, at du får slidgigt, men det er en grund til at passe på leddene.
Tegn på slidgigt
- Stivhed i leddet, især om morgenen eller efter længere tids hvile. Den fortager sig som regel i løbet af en halv times tid, når du kommer i gang.
- Smerter, der kommer ved belastning og aftager, når du hviler.
- Hævelse eller knirken i leddet og nedsat bevægelighed.
- Ømhed ved berøring af leddet, og nogle gange hævede fingerled.
Slidgigt giver sjældent feber og almen sygdomsfølelse. Opstår de symptomer sammen med varme, hævede og røde led, kan det pege på en anden type gigt, og så skal du have det undersøgt hurtigt.
Det kan du selv gøre
Bevægelse er det vigtigste råd. Led, der bruges regelmæssigt, har det bedre end led, der skånes helt. Træningen skal være skånsom, og den skal gøres til en vane.
- Vælg aktiviteter, der ikke slår hårdt i leddene, som cykling, svømning, gåture og styrketræning med lette vægte.
- Gør en daglig lille indsats frem for en stor indsats en gang imellem.
- Er du overvægtig, aflaster hvert kilo mindre især knæ og hofter.
- Brug gode sko med dæmpning, og vælg hjælpemidler, der aflaster, hvis det bliver nødvendigt.
- Varme kan lindre stive led, og kulde kan dæmpe en hævelse efter en hård dag.
Er du i tvivl om, hvilke øvelser der passer til dit led, kan en fysioterapeut give et program, du kan følge hjemme. Mange kommuner har også træningshold for personer med slidgigt.
Smertestillende midler og kosttilskud
Mange tager håndkøbsmedicin mod smerter. Tal med lægen eller apoteket om, hvilket middel der passer til dig og din øvrige medicin, og hvor længe du må tage det. Kosttilskud, der siges at beskytte brusken, har ikke et entydigt dokumenteret resultat, så spørg lægen, før du bruger penge på dem.
Hvornår skal du kontakte lægen
Gå til lægen, hvis smerterne eller stivheden varer i flere uger, hvis leddene er varme, røde og hævede, hvis du har feber eller føler dig syg sammen med ledsmerterne, eller hvis smerterne holder dig vågen om natten. Jo tidligere lægen undersøger dig, jo bedre er mulighederne for at finde ud af, hvilken type gigt der er tale om, og for at planlægge en behandling.
Slidgigt er en vedvarende lidelse, men det betyder ikke, at hverdagen bliver dårlig. Mange lever aktive liv, når de har lært, hvordan de skal belaste og træne leddene.