Efter kræftbehandling kan kroppen og sindet godt være præget i lang tid, også når behandlingen er gået godt. Træthed, hudgener, nedsat appetit, uro og nedtrykthed er almindelige eftervirkninger, og du behøver ikke klare dem alene. Fortæl det til behandlerne, så de kan hjælpe.
Behandlingen virker bredt
De mest brugte behandlinger er operation, strålebehandling og medicinsk behandling som kemoterapi. Hvilken behandling der passer, afhænger af, hvilken kræftform det drejer sig om, og hvor langt sygdommen er nået. Behandlingen er rettet mod kræftcellerne, men rammer ofte også raske celler i nærheden, og det er den, der giver bivirkninger. Hvor kraftige de bliver, varierer meget fra person til person.
Almindelige fysiske bivirkninger
- Træthed. Den kan være langvarig og lindres ikke altid af hvile. Den skyldes både behandlingen og belastningen ved at være syg, med dårlig søvn og bekymringer.
- Hudreaktioner. Ved strålebehandling kan huden i området blive rød, tør, øm eller trække sig sammen, som efter en solskoldning.
- Nedsat appetit. Mange har svært ved at spise nok under og efter behandlingen. Det kan skyldes kvalme, ændret smag eller træthed.
- Hårtab. Det forekommer især ved kemoterapi. Ved strålebehandling falder håret kun ud i det område, der bliver behandlet.
Sådan kan du tage hånd om kroppen
Spørg altid hospitalet, hvad de anbefaler til netop din behandling, før du prøver noget selv.
- Brug milde, uparfumerede produkter på huden i det strålede område, og undgå at gnide. Spørg afdelingen, hvilke produkter de anbefaler, og undgå sol på stedet.
- Spis små måltider flere gange om dagen, hvis du har svært ved at spise store. Tal med en diætist, hvis du taber dig, eller hvis maden ikke vil smage af noget.
- Hold dig i gang med let motion i det omfang, du kan. Kort rask gang kan lindre træthed og hjælpe på humøret.
- Sørg for faste tider til hvile, og tag små pauser i løbet af dagen, før du bliver udmattet.
Sindet kan også trænge til pleje
En kræftdiagnose rammer også følelserne. Mange mærker frygt og uvished, og nogle reagerer først længe efter, at behandlingen er slut, og dagligdagen vender tilbage. Angst, nedtrykthed og ensomhed er almindelige reaktioner. Mange er bange for, at sygdommen vender tilbage, hver gang de har en kontrol eller en kropslig fornemmelse, der er ukendt.
Det er helt normalt at have mange spørgsmål, også selv om alt er gået godt. Det kan hjælpe at sætte ord på tankerne over for en nær person. Kan du ikke tale med dine pårørende, fordi du ikke vil bekymre dem, er der andre veje.
Hvor du kan få hjælp
- Kontakt din læge eller den afdeling, der har behandlet dig. De kan henvise til en psykolog eller en samtale med en sygeplejerske.
- Kommuner og kræftorganisationer tilbyder ofte rådgivning, samtaler og netværksgrupper, hvor du kan tale med andre, som har prøvet noget lignende.
- Mange kommuner har rehabiliteringstilbud efter kræft med motion, kost og samtale.
Hvornår skal du søge hjælp hurtigt
Kontakt lægen eller afdelingen hurtigt, hvis du får feber under behandlingen, hvis huden bliver åben, våd eller får tegn på infektion, hvis du ikke kan spise eller drikke, eller hvis du har tanker om, at livet ikke er værd at leve. Nedtrykthed, der varer ved i flere uger, skal også tages alvorligt, og den kan behandles. Du fortjener hjælp både til krop og sind, og det er ikke et tegn på svaghed at bede om den.