Vælg tagrende efter, hvor du bor, og hvor meget du vil bruge. Stål er solidt og rimeligt, plast tåler kystluft og kulde, zink er holdbart og klarer alt slags vejr, og kobber er dyrest og skifter udseende. Her er forskellene på dem.
Tagrenden fører regnvand væk fra facaden og soklen. Er den dårlig, løber vandet ned ad væggen og kan give fugt i murværk og fundament. En rende, der er valgt rigtigt, kræver kun lidt eftersyn og holder længe. Det gælder, uanset om du bygger nyt, har skiftet tag eller bare har en utæt og slidt rende.
Tagrende i stål
Stål er stærkt og kan holde til belastning. Du kan sagtens sætte en stige op ad renden uden at bøje den. Overfladebehandlingen holder ofte længe, og prisen er rimelig. Svagheden er salt luft. Bor du helt ud til kysten, kan levetiden blive kortere, og renden skal efterses oftere for rust.
Tagrende i plast
Plast tåler både kulde, is og saltholdig luft uden at ruste. Den er derfor et godt valg tæt på havet. Til gengæld tåler den ikke slag, og du kan ikke læne en stige op ad den. Det gør rensning besværligere, så brug en stige med støtte mod væggen eller et stigestøtte.
Tagrende i zink
Zink er slidstærkt, tåler både vind og kystluft og kræver lidt vedligehold. Det ligger typisk lidt over stål og plast i pris. Med årene bliver overfladen mat og mere dæmpet. Mange synes, at det klæder både ældre og nyere huse.
Tagrende i kobber
Kobber er det dyreste valg og det mest iøjnefaldende. Metallet mørkner over tid og får til sidst en grøn patina. Det tåler alt slags vejr, også kystklima, og holder meget længe. Har du et hus, hvor tagrenden skal være en del af udtrykket, er kobber værd at overveje.
Det skal du tænke over
- Beliggenhed. Ved kysten er plast, zink og kobber mere sikre end stål.
- Udseende. Skal renden følge farven på tag og facade, eller må den skille sig ud?
- Rensning. Kan stigen støtte sig til renden, eller skal du bruge en anden fremgangsmåde?
- Pris. Kig på pris og levetid samlet, ikke kun på prisen pr. meter.
- Størrelse. Rendens og nedløbets dimensioner skal passe til tagfladen, så de kan klare kraftig regn.
Montering og eftersyn
Efter monteringen skal renden efterses to gange om året, forår og efterår. Fjern blade og snavs, og kig efter utætte samlinger, rust og løse rendejern. Står der træer nær huset, skal du regne med en ekstra rensning. En ny rende med en lille fejl i faldet kan give vandpytter, som slider på materialet og giver mos og alger i bunden. Det opdager du bedst under regn, så gå en tur rundt om huset, første gang det regner kraftigt efter monteringen.
En tagrende skal have et jævnt fald mod nedløbet, og samlingerne skal være tætte. Fejler det, står vandet i renden og slider på den. Du kan godt montere en enkel rende selv, hvis du er vant til at arbejde på stige. Skal arbejdet foregå højt oppe, eller er der tale om flere sammensatte tagflader, så lad en blikkenslager eller en anden fagmand gøre det.
Kontrollér, at nedløbet leder vandet væk fra soklen, og at det ender i en brønd eller på et sted, hvor vandet kan sive væk uden at skade huset.