Stress forebygger du bedst ved at sove nok, holde pauser, sige fra, når du har for meget, og bevæge dig regelmæssigt. Jo tidligere du mærker efter og griber ind, desto lettere er det at undgå, at belastningen bliver langvarig.
Hvad stress er
Stress er en belastningstilstand. Den opstår typisk, når de krav, du møder på arbejdet eller i privatlivet, over længere tid er større end de kræfter, du har at give af. Kortvarig stress er ikke farlig i sig selv. Det er, når belastningen bliver ved, og du ikke får restitueret, at kroppen og sindet begynder at tage skade.
Tegn, du skal tage alvorligt
Stress kan vise sig på tre måder, og ofte kommer tegnene i en blanding.
- I kroppen: hovedpine, hjertebanken, uro i kroppen, spændinger i nakke og skuldre og mavebesvær. Eksisterende sygdomme kan forværres.
- I tankerne og humøret: udmattelse, nedtrykthed, svært ved at koncentrere sig og huske.
- I adfærden: dårlig søvn, irritabilitet, svært ved at beslutte sig og mere sygefravær.
Er du i tvivl, så spørg dig selv, om du kan hvile ud i weekenden og i ferier, eller om trætheden bliver ved. Det sidste er et advarselstegn.
Vaner, der forebygger
Der er ikke én løsning, men en række små vaner, der tilsammen gør dig mere modstandsdygtig.
- Søvn: Prioriter en fast sengetid, så du er udhvilet. Udhvilet krop og hoved tåler mere.
- Pauser: Hold små pauser i løbet af arbejdsdagen, og stå op fra skærmen. Hold fri, når du har fri.
- Motion: Regelmæssig bevægelse, for eksempel en daglig gåtur, hjælper kroppen med at slappe af efter pres.
- Telefon: Sluk for notifikationer i perioder. Hver besked er en lille opfordring til at reagere, og det lægger sig oven i dagen.
- Samvær: Brug tid sammen med mennesker, du har det godt med, og snak om det, der fylder.
Lær at sige fra
Det vigtigste er ofte at kende sine grænser. Sig fra, når en ny opgave ikke kan være i kalenderen, og bed om hjælp eller aflever opgaver, du ikke har kræfter til. Prioriter ærligt, hvad der skal nås, og hvad der kan vente eller droppes.
På arbejdet kan du tale med din leder om, hvad der er for meget, og hvad der kan ændres. Mange arbejdspladser har også en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant eller en bedriftssundhedsordning, der kan hjælpe.
Hvis du allerede er presset
Finder du ud af, hvad der belaster dig mest, kan du ofte mindske symptomerne ved at ændre netop det. Det kan være svært at gøre det alene, og det er helt almindeligt at have brug for hjælp udefra.
- Tal med din læge, hvis symptomerne varer ved i flere uger, eller hvis de påvirker din søvn, dit humør eller din evne til at arbejde.
- Lægen kan vurdere, om der ligger noget andet bag, og kan henvise til en psykolog eller andre, der kan hjælpe med stresshåndtering.
- Søg hjælp hurtigt, hvis du får tanker om at gøre skade på dig selv. Kontakt din læge, vagtlægen eller 112.
Jo før du søger hjælp, desto hurtigere kan du komme tilbage til en hverdag med overskud. Stress forsvinder sjældent af sig selv, hvis årsagerne er de samme.