Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Sådan forebygger du stress i hverdagen

Stress opstår, når kravene er større end dine kræfter. Her er de tidlige tegn og de vaner, der forebygger, samt hvornår du skal søge hjælp.

Opdateret 20. november 2026

Stress forebygger du bedst ved at sove nok, holde pauser, sige fra, når du har for meget, og bevæge dig regelmæssigt. Jo tidligere du mærker efter og griber ind, desto lettere er det at undgå, at belastningen bliver langvarig.

Hvad stress er

Stress er en belastningstilstand. Den opstår typisk, når de krav, du møder på arbejdet eller i privatlivet, over længere tid er større end de kræfter, du har at give af. Kortvarig stress er ikke farlig i sig selv. Det er, når belastningen bliver ved, og du ikke får restitueret, at kroppen og sindet begynder at tage skade.

Tegn, du skal tage alvorligt

Stress kan vise sig på tre måder, og ofte kommer tegnene i en blanding.

  • I kroppen: hovedpine, hjertebanken, uro i kroppen, spændinger i nakke og skuldre og mavebesvær. Eksisterende sygdomme kan forværres.
  • I tankerne og humøret: udmattelse, nedtrykthed, svært ved at koncentrere sig og huske.
  • I adfærden: dårlig søvn, irritabilitet, svært ved at beslutte sig og mere sygefravær.

Er du i tvivl, så spørg dig selv, om du kan hvile ud i weekenden og i ferier, eller om trætheden bliver ved. Det sidste er et advarselstegn.

Vaner, der forebygger

Der er ikke én løsning, men en række små vaner, der tilsammen gør dig mere modstandsdygtig.

  • Søvn: Prioriter en fast sengetid, så du er udhvilet. Udhvilet krop og hoved tåler mere.
  • Pauser: Hold små pauser i løbet af arbejdsdagen, og stå op fra skærmen. Hold fri, når du har fri.
  • Motion: Regelmæssig bevægelse, for eksempel en daglig gåtur, hjælper kroppen med at slappe af efter pres.
  • Telefon: Sluk for notifikationer i perioder. Hver besked er en lille opfordring til at reagere, og det lægger sig oven i dagen.
  • Samvær: Brug tid sammen med mennesker, du har det godt med, og snak om det, der fylder.

Lær at sige fra

Det vigtigste er ofte at kende sine grænser. Sig fra, når en ny opgave ikke kan være i kalenderen, og bed om hjælp eller aflever opgaver, du ikke har kræfter til. Prioriter ærligt, hvad der skal nås, og hvad der kan vente eller droppes.

På arbejdet kan du tale med din leder om, hvad der er for meget, og hvad der kan ændres. Mange arbejdspladser har også en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant eller en bedriftssundhedsordning, der kan hjælpe.

Hvis du allerede er presset

Finder du ud af, hvad der belaster dig mest, kan du ofte mindske symptomerne ved at ændre netop det. Det kan være svært at gøre det alene, og det er helt almindeligt at have brug for hjælp udefra.

  • Tal med din læge, hvis symptomerne varer ved i flere uger, eller hvis de påvirker din søvn, dit humør eller din evne til at arbejde.
  • Lægen kan vurdere, om der ligger noget andet bag, og kan henvise til en psykolog eller andre, der kan hjælpe med stresshåndtering.
  • Søg hjælp hurtigt, hvis du får tanker om at gøre skade på dig selv. Kontakt din læge, vagtlægen eller 112.

Jo før du søger hjælp, desto hurtigere kan du komme tilbage til en hverdag med overskud. Stress forsvinder sjældent af sig selv, hvis årsagerne er de samme.

Flere artikler

Bæredygtighed & Energi

Menstruationskop: sådan sparer du penge og skåner miljøet

En menstruationskop kan genbruges i mange år og giver mindre affald end engangsprodukter. Her er fordele, ulemper og råd til at komme i gang.

Økonomi & Jura

Sådan køber og sælger du brugt på nettet uden at blive snydt

Brugtmarkeder på nettet kan give store besparelser. Her er, hvordan du undgår svindel som køber og sælger.

Bolig & Have

Sådan vælger du ejendomsmægler, når du sælger i en mindre by

I en mindre by betyder lokalkendskab og et godt samarbejde mere end i storbyen. Her er, hvad du skal spørge om, før du vælger mægler.