Bekymringer er en almindelig del af livet. Angst er noget andet: Når frygten bliver så stærk og vedvarende, at den hindrer dig i at passe arbejde, familie eller fritid, bør du tale med din læge. Angst kan behandles, og du behøver ikke vente, til det er blevet uudholdeligt.
Forskellen på bekymring og angst
De fleste bekymrer sig om økonomi, arbejde eller børnene, og det går over, når situationen løser sig. Ved angst bliver bekymringerne ved, også når der ikke er en konkret grund, og de fylder mere og mere. Nogle begynder at undgå steder eller situationer, fordi de er bange for at få det dårligt, for eksempel at møde andre mennesker eller at tage ud af døren.
Sådan kan angst mærkes i kroppen
Kroppen reagerer, som om der var fare på færde. Det kan give:
- hjertebanken og hurtigt åndedræt
- sved, rysten og svimmelhed
- spændinger i muskler, uro og svært ved at slappe af
- træthed og søvnproblemer
Symptomerne kan ligne tegn på andre sygdomme, så det er en god idé at få dem undersøgt hos lægen. Ved pludselige smerter i brystet eller åndenød skal du altid søge hjælp med det samme og ikke antage, at det blot er angst.
Hvorfor nogle får angst
Der er ikke én enkelt årsag. Arvelige anlæg, belastende oplevelser, vedvarende stress og livssituationen kan alle spille ind, og det er forskelligt fra person til person. Derfor er der ingen grund til at bebrejde dig selv eller lede efter en enkelt skyldig.
Det kan du selv gøre i hverdagen
- Fortæl en, du stoler på, hvordan du har det.
- Hold en fast døgnrytme med søvn og regelmæssige måltider.
- Bevæg dig dagligt, for eksempel en rask gåtur.
- Skær ned på kaffe og andre ting, der giver uro i kroppen.
- Tag det, du frygter, i små skridt frem for at undgå det helt. Undgåelse holder angsten ved lige.
Rolig, dyb vejrtrækning kan dæmpe kroppens alarmberedskab, mens angsten står på. Det er en hjælp i øjeblikket, men det erstatter ikke behandling, hvis angsten vender tilbage.
Behandlingen hos lægen
Den mest anerkendte behandling er samtaleterapi, hvor man arbejder med de tanker og den adfærd, der holder angsten i live. Her lærer du at genkende tankemønstrene og afprøve, hvad der sker, når du møder det, du er bange for. For nogle er medicin også en mulighed, og den ordineres af lægen, som også fortæller om fordele og bivirkninger.
Nogle vælger også supplerende metoder som afspænding, mindfulness eller hypnose. De kan give ro for den enkelte, men er ikke en erstatning for en læges vurdering. Vælger du at prøve dem, så sig det til lægen, og aftal, at de skal supplere den behandling, du får, og ikke tage dens plads. Vær skeptisk over for dem, der lover, at angsten forsvinder for altid.
Hvornår skal du søge hjælp
Tal med din læge, hvis angsten har varet i flere uger, hvis du undgår ting, der før var en del af dit liv, eller hvis den går ud over søvn, arbejde eller relationer. Har du tanker om at gøre skade på dig selv, så kontakt lægen, lægevagten eller alarmcentralen med det samme.