Kontinensforeningen varslede i 2018 en landsdækkende kampagne, der skulle sætte fokus på inkontinens. Det skrev Jyllands-Posten. Målet var at gøre det lettere for de ramte at tale om problemet og få hjælp. Kampagnen fik titlen "slå en streg over inkontinens".
Hvorfor en kampagne
Ifølge kilden rammer inkontinens rigtig mange danskere. Der blev nævnt, at omkring hver tiende voksne er berørt, og at det svarer til over en halv million mennesker. Sygdommen kunne derfor kaldes en folkesygdom. Alligevel er den omgærdet af tavshed.
En rapport fra 2012 pegede på, at inkontinens går ud over de ramtes livskvalitet. Skammen spiller en stor rolle for, hvor meget problemet fylder i hverdagen. Foreningen ville derfor vise de ramte, at de ikke er alene, og at der findes hjælp. Man håbede også på større åbenhed om emnet i hele befolkningen.
To former for inkontinens
Der blev skelnet mellem to hovedformer, og man kan have begge på samme tid.
- Stressinkontinens betyder, at urinen siver ufrivilligt, når kroppen udsættes for pres, for eksempel ved et nys eller ved fysisk aktivitet.
- Trangsinkontinens, som også kaldes urgeinkontinens, betyder en pludselig og akut trang til at tisse, hvor man ikke altid når et toilet i tide.
Begge former har konsekvenser for hverdagen, og for mange er det flovt at tale om. Årsagerne kan være mange, og nogle er lettere at gøre noget ved end andre. Kilden anbefalede derfor, at man går til egen læge, hvis man har mistanke om inkontinens.
Blandt de kendte årsager nævnte kilden et meget højt eller meget lavt væskeindtag, dårlig fysisk form, visse operationer og sygdomme, der rammer maven.
Mange holder sig tilbage
Foreningen oplevede i samtaler med ramte, at mange afstår fra ting, de ellers ville have gjort. Formanden, Susanne Axelsen, sagde til Jyllands-Posten:
"I foreningen taler vi med mange inkontinente, der har droppet løbeturen, ikke leger med børnebørnene eller siger nej tak til familiemiddage – af frygt for, at de kommer til at tisse i bukserne. De hverdagsglæder håber vi at kunne give dem tilbage, ved at de får den hjælp, der faktisk er mod inkontinens."
Budskabet fra foreningen var, at man kan gøre noget ved inkontinens. Det handler både om at søge læge og om at bruge de hjælpemidler, der findes.
Hjælpemidler og diskretion
Kilden pegede på, at man på apoteket kan få flere produkter, der giver mere tryghed i hverdagen for dem, der er ramt. Den, der ikke ønsker at tale om det på sit lokale apotek, kunne vælge et onlineapotek. Det gav en mere diskret måde at få hjælp på for dem, der oplevede emnet som pinligt.
Hvad kampagnen lagde op til
Kampagnens kerne var enkel: Inkontinens er udbredt, det er ikke noget, man skal skamme sig over, og der er hjælp at hente. Foreningen ville nå både de ramte og deres pårørende. Håbet var, at flere ville tage kontakt til lægen tidligere, i stedet for at leve med begrænsningerne i årevis.
Artiklen er skrevet ud fra en nyhed fra 2018 og beskriver, hvad foreningen på det tidspunkt ville sætte i gang. Den tager ikke stilling til, hvordan kampagnen forløb bagefter.