Varm op i fem til ti minutter, før du træner. Start roligt, og lad tempoet stige gradvist, til du er let svedig og pustende. Opvarmningen gør kroppen klar til belastning og mindsker risikoen for, at du trækker en muskel eller får ondt i led og sener.
Det sker i kroppen, når du varmer op
Når du bevæger dig, stiger din kropstemperatur, og blodet løber hurtigere til musklerne. Musklerne bliver mere smidige, og leddene bliver bedre smurt. Nervesystemet sender signalerne hurtigere, så du får bedre kontrol over bevægelserne og lettere ved at koordinere dem.
Derudover får du lidt tid til at skifte mentalt fra hverdagen til træningen. Mange oplever, at koncentrationen er bedre, når de er kommet i gang på den måde.
Sådan bygger du opvarmningen op
- Start med dynamisk bevægelse af de store muskelgrupper, som lår og balder. Det kan være let løb, cykling, roning eller gang på cross-trainer.
- Hold tempoet roligt de første minutter, og øg det lidt efter lidt.
- Tilføj nogle af de bevægelser, du skal bruge i træningen, bare med lav belastning. Skal du løfte vægte, kan du lave nogle gentagelser med ingen eller meget let vægt.
- Stop opvarmningen, når du er blevet varm og klar. Den skal ikke trætte dig, for så har du mindre at give af til selve træningen.
Længere end ti minutter er sjældent nødvendigt. Er det koldt, eller du er stiv, kan du tage lidt længere tid.
Tre øvelser, der kan indgå
Stræk af hoften. Sæt det ene ben langt tilbage og bøj det andet fremme. Hold ryggen rank, og skub hoften forsigtigt frem, til du mærker et let stræk i lysken og foran på hoften. Skift ben.
Benpendul. Stå rank, og støt dig evt. til en dørkarm eller et gelænder. Sving det ene ben frem og tilbage og siden fra side til side, mens det andet står fast. Skift ben.
Knæløft. Stå på det ene ben, og træk det andet knæ op mod brystet. Hold et kort øjeblik, slip, og skift side. Gentag nogle gange på hver side.
Gør øvelserne roligt og kontrolleret, og hold dig under smertegrænsen. Det skal kunne mærkes, men ikke gøre ondt.
Gør det til en fast vane
Opvarmning er mest nyttig, når den er fast del af træningen og ikke noget, du kun gør nogle gange. Sæt derfor tid af til den, og regn den med i træningspasset, ligesom du regner med omklædning og bruser. Gælder det især, hvis du dyrker hurtige og eksplosive sportsgrene, hvor kroppen bliver belastet pludseligt.
Hvornår skal du være forsigtig
Mærker du smerte i et led eller en muskel under opvarmningen, så stop og lad det hvile, i stedet for at træne videre. Har du en skade, en sygdom eller har været inaktiv i lang tid, kan du tale med din læge eller en fysioterapeut om, hvordan du bedst kommer i gang. Det samme gælder, hvis du får brystsmerter, svimmelhed eller usædvanlig åndenød under træning. Så skal du stoppe og søge læge.