En sygeforsikring kan betale sig, hvis du jævnligt har udgifter til medicin, tandlæge, briller eller behandling hos fysioterapeut og lignende. Bruger du sjældent af den slags, får du sjældent mere ud af forsikringen, end du betaler ind. Regn efter på dine egne udgifter, før du melder dig ind.
Hvad en sygeforsikring er
Det offentlige sundhedsvæsen dækker lægebesøg og sygehusbehandling, men ikke det hele. Medicin, tandlæge, briller og kontaktlinser, fysioterapi, kiropraktor og psykologhjælp koster i mange tilfælde en egenbetaling. En sygeforsikring er en frivillig ordning, hvor du betaler et fast kontingent og til gengæld får delvis tilskud til de udgifter.
Nogle ordninger drives som gensidige foreninger uden overskudsformål. Andre er kommercielle forsikringsselskaber. Det har betydning for, hvordan pengene bruges, og hvor mange af dine indbetalinger der kommer tilbage som tilskud. Spørg altid om dette, før du vælger.
Hvem kan melde sig ind
De fleste ordninger har regler for alder og helbred ved indmeldelse. Er du ung og rask, er du som regel velkommen. Er du ældre, tager medicin fast eller har en kendt sygdom, kan du blive afvist eller få dækning med forbehold. Mange tilbyder flere dækningsgrupper. De billigste har lavt kontingent og dækker mindre, og så er der dyrere grupper, der også dækker for eksempel medicin. Nogle ordninger tillader, at du skifter til en højere gruppe efter en periode.
Sådan regner du efter
- Skriv dine faste sundhedsudgifter ned for det seneste år: medicin, tandlæge, briller, fysioterapi og andet.
- Find tilskudsreglerne i de grupper, du overvejer. Se både procenten, og om der er et årligt loft.
- Træk tilskuddet fra udgifterne, og læg det sammen med et års kontingent.
- Sammenlign med dine udgifter uden forsikring. Er forskellen lille, eller går det i minus, er forsikringen ikke et godt køb for dig.
Husk, at nogle tilskud først gælder efter en venteperiode. Du kan ikke melde dig ind lige før en dyr tandbehandling og få tilskud med det samme.
Hvornår det oftest kan betale sig
- Du bruger fast medicin, som du selv skal betale en del af.
- Du bruger briller eller kontaktlinser og skal have dem skiftet jævnligt.
- Du går regelmæssigt til tandlæge, eller du ved, at der venter større behandlinger.
- Du går til fysioterapi, kiropraktor eller psykolog.
Hvornår det ofte ikke kan
Er du ung, rask og sjældent hos tandlæge eller læge, ender du let med at betale mere i kontingent, end du får tilbage. Så er det klogere at lægge et fast beløb til side hver måned i en opsparing til uforudsete sundhedsudgifter. Det beløb tilhører stadig dig, hvis du ikke bruger det.
Læs vilkårene, før du skriver under
Se efter, hvad der ikke er dækket, hvor længe du er bundet, og hvordan du melder dig ud. Spørg også, om kontingentet stiger med alderen, og om dækningen kan ændres senere. Har du en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning, så tjek, hvad den dækker, så du ikke betaler dobbelt for det samme.
En sygeforsikring er hverken nødvendig eller overflødig. Den er et regnestykke, og du er den eneste, der kender dine udgifter.