Det vigtigste at afklare, før du starter virksomhed, er selskabsformen. Den afgør, om du hæfter med din private økonomi, hvordan du bliver beskattet, og hvor meget administration du får. Derefter skal du have styr på ejeraftale, regnskab, moms og, hvis du ansætter, ansættelsesvilkår.
Vælg selskabsform ud fra ansvar
De mest almindelige former deler sig i to grupper. Den første er de personlige virksomheder: enkeltmandsvirksomhed og interessentskab. Her er der ikke forskel på dig og virksomheden. Du hæfter personligt for gæld og aftaler, og i et interessentskab hæfter hver deltager for hele beløbet, også hvis det er en anden deltager, der har indgået aftalen.
Den anden gruppe er kapitalselskaberne, typisk anpartsselskab og aktieselskab. Her hæfter du som udgangspunkt kun med det beløb, du har indskudt i selskabet. Til gengæld skal der indskydes en lovbestemt minimumskapital, og der er flere formelle krav til stiftelse og regnskab.
- Starter du småt og uden stor risiko, er en enkeltmandsvirksomhed ofte det enkleste.
- Har du dyre aftaler, lån eller kunder, der kan gå konkurs, taler det for et kapitalselskab.
- Skal du have investorer eller medejere ind senere, er et kapitalselskab nemmere at dele op.
Lav en ejeraftale, hvis I er flere
Er I mere end én ejer, skal I skrive en ejeraftale, inden I går i gang. Det virker overflødigt, mens alle er enige, men aftalen er til den dag, hvor I ikke er det. En god ejeraftale siger noget om:
- hvem der bestemmer hvad, og hvilke beslutninger der kræver enighed
- hvordan overskud og indskud fordeles
- hvad der sker, hvis en ejer vil ud, bliver syg eller dør
- tavshed om forretningshemmeligheder og hvem der ejer idéer, navne og design
Få aftalen gennemlæst af en rådgiver. Det er billigere end en strid.
Regnskab, moms og skat
Uanset form skal du føre regnskab og gemme bilag. Hvordan du bliver beskattet, afhænger af formen. I en personlig virksomhed betaler du skat af overskuddet som personlig indkomst. I et kapitalselskab beskattes selskabet af overskuddet, og du beskattes derudover af den løn og det udbytte, du tager ud.
Når din omsætning når over en bestemt grænse, skal du registrere virksomheden for moms og indberette den til tiden. Spørg skattemyndigheden eller en revisor om grænsen og fristerne, før du sender den første faktura.
Hold privat og forretning adskilt
Åbn en særskilt erhvervskonto fra dag ét. Det gør bogføringen enkel og er en stor hjælp, hvis der kommer spørgsmål fra skattemyndigheden. Betal ikke private udgifter fra virksomhedens konto og omvendt.
Når du får medarbejdere eller kunder
Ansætter du, skal der være en skriftlig ansættelseskontrakt, og du skal kende reglerne for opsigelse, ferie og sygdom. Sælger du til forbrugere, gælder der regler om markedsføring, fortrydelsesret og reklamation. Sæt dig ind i dem, før du skriver dine første vilkår.
Hvornår skal du hente en advokat
Du behøver ikke en advokat til alt, men der er tre situationer, hvor det er pengene værd: når du stifter et selskab sammen med andre, når du skriver kontrakter, som du kommer til at bruge mange gange, og når du står i en konflikt om betaling eller ophavsret. En times rådgivning i starten sparer ofte meget senere.