Når en medarbejder rammes af psykisk sygdom, er din opgave ikke at stille diagnose eller behandle, men at lytte, bevare fortroligheden og tilpasse arbejdet, så medarbejderen kan være på arbejdspladsen på en måde, der er til at holde ud. Samtidig skal medarbejderen opfordres til at søge hjælp hos egen læge.
Skab et trygt rum til samtalen
Medarbejderen afgør selv, om og hvor meget vedkommende vil fortælle. Vis, at du er til at tale med, uden at presse. Sæt tid af til en samtale et sted, hvor I ikke bliver forstyrret, og lov kun fortrolighed, som du kan holde. Hvis du har brug for at involvere andre, for eksempel en personaleansvarlig, skal det aftales med medarbejderen først.
Det er ikke sikkert, at det er dig, medarbejderen har lyst til at tale med. Tilbyd i så fald at hjælpe vedkommende med at finde en anden, som er tættere på, for eksempel en tillidsrepræsentant, en kollega, som medarbejderen stoler på, eller en bedriftssundhedstjeneste, hvis virksomheden har en.
Lær lidt om de mest almindelige tilstande
Du behøver ikke være ekspert, men det hjælper at vide, hvordan angst og depression kan vise sig. Så bliver du mindre berøringsangst og er bedre til at spørge ind, hvis du ser ændringer. Typiske tegn kan være øget fravær, ændret adfærd, svært ved at koncentrere sig, trække sig fra kollegerne eller være urolig og irritabel. Tegnene kan også betyde noget helt andet, så spørg hellere end at gætte.
Hold løbende samtaler om trivsel
Regelmæssige samtaler gør det nemmere at tage emnet op, fordi det er en fast del af arbejdet og ikke en særbehandling. Tal både om arbejdet og om, hvordan medarbejderen har det generelt, men lad medarbejderen selv bestemme, hvor meget der deles.
Når en medarbejder fortæller, at vedkommende er ramt, så tag dig tid. Lyt, og undgå at komme med gode råd om, at medarbejderen bare skal tage sig sammen eller holde ferie.
Aftal konkrete tilpasninger
Spørg, hvad der vil gøre arbejdsdagen lettere. Det kan være noget, der er lille og praktisk:
- Fleksible arbejdstider eller mulighed for pauser.
- Færre opgaver i en periode eller en justering af, hvad der skal nås.
- Mulighed for hjemmearbejde enkelte dage.
- En fast kontaktperson, som medarbejderen kan gå til.
Skriv aftalen ned, og aftal, hvornår I følger op. En ordning, der virker i dag, kan være forkert om en måned.
Hvad du skal sige til kollegerne
Ingen skal fortælle om en kollegas sygdom, medmindre medarbejderen selv har givet lov. Kolleger kan alligevel mærke, at noget er anderledes, og de kan blive frustrerede, hvis de får mere at lave. Aftal med medarbejderen, hvad der kan siges, og hold dig til det. Hvis ingen oplysninger skal deles, kan du sige, at I har lavet en midlertidig ordning, og at du ikke kan sige mere.
Under sygemelding og ved tilbagevenden
Hold kontakten under en sygemelding på en måde, som medarbejderen er tryg ved, uden at presse til at komme tilbage. Før en tilbagevenden kan I aftale en gradvis opstart med færre timer og få opgaver. Kommunen og lægen kan hjælpe med at lægge en plan, og der findes regler for, hvordan arbejdsgiveren kan få hjælp og refusion under sygdom.
Hvornår skal der mere til
Hvis en medarbejder giver udtryk for, at livet ikke er værd at leve, eller siger noget, der får dig til at frygte for vedkommendes sikkerhed, så tag det alvorligt. Spørg direkte, og sørg for, at medarbejderen får hjælp med det samme, enten gennem egen læge eller ved at ringe til lægevagten eller alarmnummeret. Du står ikke alene i en sådan situation, og det er ikke din opgave at klare den på egen hånd.