Et stillingsopslag må ikke udelukke ansøgere på grund af køn, alder, etnicitet eller andre beskyttede forhold. Det gælder både den tydelige og den mere skjulte form. Har du skrevet opslaget, så læs det igennem med netop det for øje, før du offentliggør det.
Direkte og indirekte forskelsbehandling
Direkte forskelsbehandling er, når opslaget udtrykkeligt siger, at kandidaten skal være af et bestemt køn, en bestemt alder eller en bestemt oprindelse. Det er tydeligt og let at undgå.
Indirekte forskelsbehandling er sværere at få øje på. Det sker, når et krav ser neutralt ud, men i praksis rammer en bestemt gruppe hårdere uden en saglig grund. Kræver du for eksempel mange års erfaring til en stilling, hvor det ikke er nødvendigt, kan det i praksis udelukke unge. Kræver du et bestemt modersmål uden saglig grund, kan det udelukke mange andre.
Har du ikke en reel begrundelse for et krav, så skriv det ikke.
Stillingsbetegnelsen skal være neutral
Titlen er det første, ansøgeren ser. Skriv ikke en titel, der peger på ét køn, selv om faget traditionelt er domineret af mænd eller kvinder. Brug den neutrale form eller en titel, der gælder for alle, for eksempel en betegnelse, der slutter på fag eller person frem for mand.
- Brug en titel, der beskriver arbejdet og ikke kønnet.
- Skriv i du-form eller i en form, der henvender sig til alle.
- Undgå billeder og vendinger, der signalerer, at kun en bestemt type passer ind.
Også gode hensigter kan være forbudt
Nogle ledere vil gerne skabe balance i en afdeling, hvor det ene køn er i overtal, og skriver derfor, at de særligt søger det andet. Hensigten er forståelig, men som hovedregel må du ikke på forhånd foretrække ét køn frem for et andet. Du kan i stedet opfordre alle til at søge og lade vurderingen af kvalifikationer afgøre sagen.
Der findes enkelte undtagelser, hvor et bestemt køn er en reel forudsætning for jobbet. Reglerne for det er snævre, og du bør tjekke dem, før du bruger dem som begrundelse.
Tjekliste inden du udgiver
- Er titlen kønsneutral?
- Er hvert krav nødvendigt for at løse opgaven?
- Er der angivet alder, civilstand eller andet, der ikke har noget med jobbet at gøre?
- Er opslaget skrevet, så alle kan føle sig inviteret?
- Har en kollega læst det med friske øjne?
Medudgiverens ansvar og konsekvenser
Det er ikke kun dig, der har ansvar. Også den, der offentliggør opslaget, kan blive draget til ansvar, hvis det er i strid med reglerne. Vælger en ansøger at klage, kan det føre til en godtgørelse og til dårlig omtale af virksomheden. Det er langt billigere at bruge ti minutter på at tjekke teksten, end at forsvare den bagefter.
Er du i tvivl, så spørg en jurist, en arbejdsgiverforening eller en rådgiver med viden om ligebehandling, før du udgiver.