Hund og baby kan sagtens bo sammen, hvis du forbereder hunden på ændringen, bevarer dens faste vaner og aldrig lader de to være alene sammen. Jo tidligere du begynder, jo roligere bliver mødet.
Før babyen kommer hjem
For hunden er en baby en stor omvæltning. Den har måske været i centrum, og nu flytter opmærksomheden. Begynd at forberede den i god tid:
- Lad hunden vænne sig til de nye lyde, for eksempel et babyalarm eller en grædende baby fra en optagelse, mens den får ros eller en godbid.
- Øv, at hunden ikke må løbe frit ind i børneværelset. Sæt eventuelt en lav låge op.
- Ændr hundens daglige rytme i god tid, hvis den skal ændres, for eksempel hvor den sover. Gør det ikke samtidig med, at babyen kommer.
- Sørg for, at hunden kan sit grundlæggende: sit, bliv og at gå roligt i snor ved siden af en barnevogn.
Hunden lærer meget gennem lugt. Tag derfor gerne et tæppe eller en bluse, som babyen har haft på, med hjem fra sygehuset, inden I kommer. Så møder hunden babyens lugt, før den møder babyen selv.
Det første møde
Lad en voksen tage babyen med ind, mens en anden er rolig og opmærksom på hunden. Hils først på hunden uden babyen, for den har savnet jer. Lad den derefter snuse til babyen på en afstand, du er tryg ved, mens du holder babyen i armene og taler roligt til hunden.
Ros hunden, hver gang den er rolig. Skælder du den ud, når den tager kontakt, eller når babyen græder, lærer hunden at forbinde babyen med noget ubehageligt, og så bliver den lettere urolig.
Husk hundens opmærksomhed
En hund kan føle sig ensom og afvist, selv om den er rolig. Nogle hunde bliver urolige, gøer mere, gør ting, de ikke plejer, eller trækker sig. Det er et tegn på, at den savner jer.
Derfor skal du forsøge at ændre så lidt som muligt. Må hunden normalt ligge i sofaen eller være med i stuen, skal den stadig have lov til det. Afsæt tid hver dag, hvor hunden får sin tur og sin leg, selv om der er travlt. Giv den også opmærksomhed, mens babyen er i rummet, så babyen bliver forbundet med noget godt.
Aldrig alene sammen
Lad aldrig hund og baby være alene sammen, heller ikke et øjeblik og heller ikke med en rolig og velopdragen hund. Er du nødt til at forlade rummet, så tag babyen med eller sæt hunden et andet sted hen.
Når barnet bliver mobilt, kan det finde på at tage hundens mad, hive i pelsen eller kravle ind på dens plads. Selv den mest tålmodige hund kan reagere skarpt. Lær barnet fra begyndelsen at være blid ved hunden, og lær hunden, at den har et sted, den kan trække sig tilbage til, hvor barnet ikke må komme. Kurven eller tæppet skal være fredet.
Hvornår skal du have hjælp
Viser hunden tegn på uro, der ikke går over, for eksempel at den knurrer, snapper, stivner eller bliver ved med at undgå babyen, så sørg for, at hund og barn holdes adskilt, og få hjælp af en erfaren hundetræner eller adfærdsbehandler. Spørg også din dyrlæge, hvis hunden pludselig ændrer adfærd, da det kan skyldes smerter eller sygdom.
Med tålmodighed og faste rutiner bliver mange hunde en tryg og kærlig del af barnets liv.