Mælkesyrebakterier er en gruppe bakterier, der lever naturligt i tarmen og i mange syrnede fødevarer. De bliver ofte kaldt probiotika, når de bruges i produkter, der skal bidrage til en god tarmflora. De er ikke en kur mod maveproblemer, men en del af en kost, som mange har det godt med.
Hvad gør de i kroppen?
Tarmen rummer et stort samfund af bakterier, som tilsammen kaldes tarmfloraen. Mælkesyrebakterierne omdanner blandt andet mælkesukker til mælkesyre, og det sænker syreniveauet i tarmen. Det gør det mindre gunstigt for visse andre bakterier at brede sig. Samspillet i tarmfloraen er dog komplekst og påvirkes af kost, medicin, sygdom og rejser, så man kan ikke love en bestemt effekt hos den enkelte.
Hvor finder du dem i maden?
Mælkesyrebakterier findes i syrnede mælkeprodukter som yoghurt, tykmælk og kefir. De findes også i mange gærede grøntsager, for eksempel surkål og syltede grøntsager, der er lavet ved mælkesyregæring og ikke bare konserveret med eddike. Hvor mange levende bakterier der er i det færdige produkt, afhænger af, hvordan det er fremstillet og opbevaret, og om det er varmebehandlet efter gæringen.
- Vælg naturelle varianter uden meget tilsat sukker.
- Spis gerne syrnede produkter som en fast del af kosten, ikke kun, når maven driller.
- Kombinér dem med fibre fra grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, som tarmbakterierne lever af.
Syrnede produkter er ikke for alle. Har du mælkeallergi, skal du holde dig til produkter uden mælk, og har du laktoseintolerans, tåler mange alligevel yoghurt og surmælk bedre end almindelig mælk, fordi en del af mælkesukkeret er omdannet. Prøv dig frem med små portioner, og mærk efter, hvordan maven reagerer.
Hvad med kosttilskud?
Mælkesyrebakterier kan også købes som kosttilskud. Undersøgelserne er blandet, og effekten afhænger af, hvilken bakteriestamme der bruges, og hvad man vil bruge den til. Det er derfor ikke givet, at et tilskud gør en mærkbar forskel. Har du lyst til at prøve, så spørg på apoteket, og læs, hvad pakningen siger. Stop, hvis du får flere mavegener, og sig det til lægen, hvis du er i tvivl.
Rejser og ubalance i maven
Mange får løs mave på rejser, fordi tarmen møder andre bakterier end dem, den kender. Det vigtigste er at drikke nok og spise let mad, mens maven er urolig. Om mælkesyrebakterier kan forebygge rejsediarré, er ikke sikkert, så de erstatter ikke de almindelige forholdsregler som at være påpasselig med drikkevand og rå fødevarer.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Mavebesvær hører til hverdagen, men nogle tegn skal altid undersøges.
- Diarré eller andre mavegener, der varer mere end et par uger.
- Blod eller sort afføring.
- Uforklarligt vægttab eller vedvarende kraftige mavesmerter.
- Høj feber sammen med mavesymptomer.
- Tegn på væskemangel, især hos børn og ældre: tør mund, meget mørk urin, sløvhed.
Har du et svækket immunforsvar, eller er du alvorligt syg, så tal med lægen, før du tager kosttilskud med levende bakterier.