Reaktionstiden på it-support skal passe til, hvad det koster din virksomhed, når systemerne ligger nede. Regn på det, og skriv svartiden ind i en aftale, i stedet for at håbe på, at nogen tager telefonen, når uheldet er ude.
Regn på, hvad nedetid koster
Tag udgangspunkt i en almindelig arbejdsdag. Hvor mange medarbejdere kan ikke arbejde, hvis systemerne er nede? Kan kunderne bestille, eller står webshop og telefon stille? Kan I levere og fakturere? Læg lønnen til de ventende medarbejdere sammen med den omsætning, der ikke kommer ind, og du har et groft tal for en times nedetid.
Tallet gør det lettere at vurdere, om en aftale om hurtig hjælp er en udgift eller en besparelse. For en virksomhed, hvor én nedetid på en halv dag koster mere end et års abonnement, er valget ret klart.
Det bør en supportaftale fastlægge
Et løfte om hurtig hjælp er værdiløst, hvis det ikke er defineret. Aftal derfor konkret:
- Svartid: hvor lang tid der går, fra du melder en fejl, til nogen går i gang.
- Åbningstid: om der kun er hjælp i dagtimerne, eller også om aftenen og i weekenden.
- Fjernhjælp: om fejlen kan løses direkte på din skærm, så ingen skal køre ud.
- Prioritering: hvad der regnes for kritisk, og hvad der kan vente.
- Kendskab til opsætningen: om leverandøren har dokumentation for jeres systemer, så der ikke bruges tid på at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.
Mange fejl kan løses på få minutter
Mange hverdagsproblemer løses hurtigt, når en fagperson kan se på dem med det samme, enten i telefonen eller via fjernstyring af computeren. Det er netop her, hurtig support betaler sig: Fejlen er ofte lille, men den kan lamme en hel afdeling, hvis ingen ved, hvad der skal gøres.
Hvis I har intern it
Mange mellemstore virksomheder har egen it-afdeling, og den klarer typisk de daglige opgaver og udviklingen af nye løsninger godt. Men en intern afdeling er sjældent specialiseret i alt, og der er ikke altid nok at lave på hvert felt til at ansætte en ekspert til det.
Det kan derfor give mening at supplere med en ekstern aftale. Den kan dække spidsbelastninger, ferieperioder og særlige emner som netværk og sikkerhed. Den kan også bruges som sparring ved større projekter, hvor den interne afdeling ellers bliver en flaskehals.
Billigst er ikke altid bedst
Det kan være fristende at spare på supporten, fordi den kun mærkes, når noget går galt. Men det er netop dér, den afgør, om dagen er tabt eller reddet. Sammenlign derfor ikke kun pris, men også svartid, åbningstid og erfaring med virksomheder af jeres størrelse. Bed om referencer, og spørg, hvordan leverandøren har håndteret en alvorlig fejl hos en anden kunde.
Spørgsmålet er ikke, om du har råd til it-support. Det er, hvor længe din virksomhed har råd til at undvære den.