Journalist er ikke en beskyttet titel, så du kan kalde dig journalist uden en uddannelse. Men der findes flere uddannelser, som giver dig en anerkendt baggrund, og de fører til job både i medier og i virksomheder. Her er overblikket.
Optagelsen
Journalistuddannelserne har ry for at være svære at komme ind på. Der er få pladser, og på de fleste uddannelser bliver du optaget via en optagelsesprøve, hvor dine evner testes inden for forskellige sider af faget. Nogle steder bliver du også kaldt til en samtale, før du får svar.
På den universitetsuddannelse, der kombinerer journalistik med et andet fag, kræves normalt et bestemt karaktergennemsnit, ligesom ved andre universitetsstudier. Der kan også være mulighed for at søge via en alternativ kvote.
Uddannelsesmulighederne
Der er overordnet tre veje:
- Professionsbachelor i journalistik. En firårig uddannelse, der starter med et grundforløb, hvorefter du kan rette dig mod skrevne medier, radio eller tv. Der følger en længere praktikperiode i en medievirksomhed og til sidst et skoleår.
- Bacheloruddannelse i journalistik på et universitet. Også fire år, men med kortere praktik, der ligger efter to års uddannelse. Her møder du alle fire hovedområder: video, lyd, skrift og digitalt. Du slutter med en bacheloropgave.
- Journalistik som kandidatuddannelse. Her læser du journalistik i kombination med et andet fag, for eksempel dansk eller kommunikation. Samlet tager det omkring seks år, og et år af dem er praktik.
Læs studieordningerne grundigt. Uddannelserne vægter forskelligt mellem praktisk produktion og teori.
Hvad skal du kunne?
- Skrive klart og hurtigt, også under tidspres.
- Finde, vurdere og kontrollere oplysninger.
- Stille spørgsmål og lytte, også når svaret er ubehageligt.
- Fortælle på tværs af formater: tekst, lyd, billeder og video.
Jobmuligheder
Mange tænker kun på aviser, radio og tv. Her er mulighederne bredere end nogensinde:
- Klassiske medier. Der er stadig job, men branchen er presset, og der har været nedskæringer. Samtidig opstår der nye digitale medier, som laver almindelig journalistik.
- Virksomheder og organisationer. Mange har øget antallet af journalister til at tage sig af kommunikation, intern såvel som ekstern.
- Bureauer. Reklame- og kommunikationsbureauer og andre digitale bureauer bruger journalister til tekstopgaver, blandt andet til søgemaskineoptimering.
Det kan også ske, at journalister tager opgaver, der ikke ligger direkte i tråd med uddannelsen, men hvor skrivefærdighederne er en naturlig fordel.
Sådan forbereder du dig
Skriv selv, inden du søger. Lav en lille blog, skriv for en skoleavis eller en forening, og optag en lydhistorie. Det viser engagement, og du får noget at tale om til en optagelsessamtale. Læs også nyheder kritisk og lær at se forskel på, hvordan forskellige medier fortæller samme historie.
Overvej, hvor du vil hen. Vil du være på en redaktion, eller foretrækker du at arbejde med kommunikation i en virksomhed? Svaret kan hjælpe dig med at vælge uddannelse.