Al fysisk aktivitet tæller, og du behøver ikke at være sportsmenneske for at få glæde af den. Selv rolige gåture gør en forskel, og jo mere du bevæger dig i hverdagen, jo mere gavner det hjerte, knogler og humør. Det vigtigste er at komme i gang og finde noget, du kan holde ved.
Hvad motion gør ved kroppen
Regelmæssig motion styrker hjertet, så det pumper blodet rundt med mindre anstrengelse. Blodtrykket kan falde, og musklerne bliver bedre til at udnytte ilten. Knogler, sener og muskler bliver stærkere, og balancen bliver bedre, så du har mindre risiko for at falde og komme til skade.
Aktive mennesker har færre tilfælde af blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og visse former for kræft. Det betyder ikke, at du aldrig bliver syg, men at du øger dine chancer for et længere og sundere liv.
Motion er også godt for hovedet
Når du bevæger dig, påvirker det hjernens kemi, og mange oplever bedre humør, mindre stress og bedre søvn. Mange føler sig mere tilfredse, når de har gennemført en træning, uanset hvor kort den var. Hold dig til det, der er sjovt, så er sandsynligheden for at fortsætte langt større.
Motion kan også være social. Går du til holdsport, i en løbeklub eller til holdtræning i et fitnesscenter, møder du naturligt nye mennesker og får faste aftaler, der holder dig i gang.
Hvor meget skal du bevæge dig
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 150 minutter om ugen med moderat intensitet, fx rask gang eller cykling, eller 75 minutter med høj intensitet. Derudover anbefales styrketræning, som belaster de store muskelgrupper, mindst to gange om ugen. Det kan fordeles som en halv time de fleste dage.
Du kan mærke intensiteten på vejrtrækningen. Ved moderat intensitet kan du tale, men ikke synge. Ved høj intensitet kan du kun sige få ord ad gangen.
Føles det som for meget, så husk, at noget er bedre end ingenting. Ti minutter er bedre end ingen minutter.
Sådan kommer du i gang
- Vælg noget, du har lyst til. Det kan være gåture, svømning, cykling, dans, løb eller en boldsport.
- Start småt, og byg langsomt op. Mange giver op, fordi de starter for hårdt og får ondt eller bliver demotiverede.
- Lav faste aftaler med dig selv eller andre. Faste tidspunkter gør det lettere at fastholde vanen.
- Brug hverdagen. Tag trappen, cykl i stedet for at køre, og gå en tur i frokostpausen.
- Find en makker eller et hold, så I kan støtte hinanden.
- Varm op før træning, og giv kroppen hvile mellem pas.
Hvornår skal du tale med lægen
Er du i tvivl om, om du kan træne, så tal med din læge, før du går i gang. Det gælder især, hvis du har hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, ledproblemer eller andre kroniske lidelser, eller hvis du har været inaktiv i mange år og skal starte med intens træning. Stop straks og kontakt læge, hvis du under træning får brystsmerter, uforklarlig åndenød eller svimmelhed.