Når du ryger, ryger de omkring dig med. Passiv rygning udsætter børn, partner og venner for de samme skadelige stoffer som dig. Den sikreste beskyttelse er at stoppe. Indtil da skal du aldrig ryge indendørs eller i bilen, hvor andre er med.
Hvad indeholder røg, og hvad gør den
Røg fra cigaretter, cigarer, piber og vandpiber indeholder tusindvis af stoffer. To af dem kender de fleste: tjære, der er kræftfremkaldende, og kulilte, en giftig luftart, der fortrænger ilt i blodet, så kroppen får sværere ved at transportere ilt rundt.
Rygning kan give irriterede slimhinder, svie i øjnene, kløe i halsen, hoste og dårligere kondition og smags- og lugtesans. På længere sigt øger den risikoen for luftvejssygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom, blodpropper, kræft og for tidlig død.
Sådan rammer passiv rygning de andre
Passiv rygning betyder, at du indånder andres røg. Det gælder både røgen fra cigaretten og røgen, den ryger udsender. Du får de samme skadelige stoffer i dig som den, der ryger. Børn er særligt udsatte, fordi deres lunger er små og stadig udvikler sig.
Hos børn kan passiv rygning give:
- flere luftvejsinfektioner og lungebetændelse
- oftere mellemørebetændelse
- astma og hvæsende vejrtrækning
- øget risiko for vuggedød hos spædbørn
Hos voksne er der øget risiko for hjerte-kar-sygdom, astma og lungekræft hos en partner, der lever med en ryger.
Sådan skåner du dem omkring dig
Det hjælper at gøre hjemmet og bilen røgfrie, men tricks som at åbne et vindue eller ryge ved emhætten fjerner ikke røgen helt.
- Ryg aldrig indendørs, og aldrig i bilen, når der sidder børn med.
- Ryg udendørs væk fra døre og vinduer, og tag en overtrøje på, som du tager af igen, når du kommer ind.
- Vask hænder, før du tager et barn op eller rører ved det.
- Bed gæster og pårørende om at rette sig efter de samme regler.
- Rygning ved graviditet er skadelig for fosteret. Er du gravid og ryger, kan du få hjælp hos jordemoder eller læge.
Hvorfor det er svært at stoppe
Mange har svært ved at stoppe på grund af nikotinen. Den giver afhængighed, og du kan få trang og abstinenser, når du holder op. Tilbagefald er almindelige, og det betyder ikke, at det ikke kan lykkes.
Man kan få nikotin uden røg, for eksempel gennem nikotinplastre, tyggegummi eller tabletter, der fås på apoteket. De giver ikke de skadelige stoffer fra røgen og kan hjælpe dig gennem de første uger. Tal med apoteket om, hvad der passer til dig, og hvordan du bruger det rigtigt.
Sådan kommer du i gang
- Skriv ned, hvorfor du vil stoppe, og læs det, når trangen melder sig.
- Vælg en stopdato, og fortæl familien om den.
- Spørg din kommune, læge eller apotek om rygestoprådgivning. Det er ofte gratis.
- Bed familien om støtte, men også om forståelse, hvis du bliver irritabel de første uger.
Tal med din læge, hvis du tidligere har haft svært ved at stoppe, har en kronisk sygdom eller er gravid.