Har du pollenallergi, kan du også reagere på bestemte frugter, nødder og grøntsager. Det kaldes krydsallergi. De mest almindelige symptomer er kløe i munden og svælget. Har du mistanke om det, skal du tale med lægen, som kan afklare, hvad du skal undgå.
Hvad er krydsallergi
Ved krydsallergi reagerer kroppens antistoffer ikke kun på pollen, men også på stoffer i fødevarer, der ligner pollenets proteiner. Immunforsvaret kan ikke se forskel og reagerer, som om det var pollen. Derfor kan en, der er allergisk over for birkepollen, reagere på for eksempel æbler eller hasselnødder.
Birkeallergi er den form, hvor krydsreaktioner er hyppigst, og mange med birkeallergi har en eller flere fødevarer, de reagerer på. Ved græs- og bynkeallergi er det mindre almindeligt. Husstøvmideallergi giver sjældent krydsreaktioner med mad.
Symptomerne
Det mest almindelige symptom er det, man kalder oralt allergisyndrom: kløe eller prikken i munden, ganen og svælget, nogle gange med let hævelse af læber og mundhule. Det sker typisk kort tid efter, at du har spist fødevaren rå.
I sjældne tilfælde kan reaktionen blive kraftigere, med hævelse i ansigtet, nældefeber, åndedrætsbesvær eller i værste fald et allergisk chok. Ved åndenød, hævelse i svælget eller følelse af at besvime skal du ringe 112.
Typiske sammenhænge
Hvilke fødevarer der giver problemer, er individuelt, men der er nogle mønstre.
- Birk: nødder som hasselnød, æbler, pærer, kirsebær, blommer, fersken, abrikos, kiwi, gulerod, selleri og kartofler.
- Græs: tomat, ærter, jordnød og citrusfrugter og melon i nogle tilfælde.
- Bynke: selleri, gulerod, krydderurter som persille, peberfrugt, melon og solsikkekerner.
- Latex: banan, avocado og kiwi.
Du reagerer sjældent på alle på en gang. Mange tåler de samme fødevarer, hvis de er kogte eller bagte, fordi varme ændrer proteinerne. Det gælder dog ikke alle, og nogle reagerer også på tilberedt mad.
Forskel på pollensæson og resten af året
Symptomer fra pollen følger sæsonen, mens krydsreaktioner kan komme hele året, fordi du spiser fødevarerne hele året. Nogle oplever også, at reaktionen er værst i pollensæsonen, når kroppen i forvejen er påvirket af pollen. Det kan derfor være svært selv at se mønstret, og et skriftligt overblik over, hvad du har spist, og hvordan du har haft det, er en god hjælp til lægen.
Fødevarer, der er forarbejdede eller grundigt tilberedte, giver sjældnere problemer end de rå. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en kogt kartoffel går fint, mens en rå gulerod giver kløe.
Hvad du kan gøre
- Skriv ned, hvad du spiste, og hvornår symptomerne kom, så lægen får et overblik.
- Undgå fødevarer, som du ved giver symptomer, indtil du har talt med lægen.
- Spørg lægen, om du skal have en allergitest eller udredning.
- Lad være med at eksperimentere, hvis du tidligere har haft kraftige reaktioner.
Tal med lægen og apoteket
Gå til din læge, hvis du har symptomer efter at have spist, og afvent ikke, om det går over. Lægen kan afgøre, om det drejer sig om krydsallergi, og hvilke fødevarer du skal være varsom med. Hvis lægen finder det relevant, kan lægen eller apoteket rådgive om medicin mod allergiske reaktioner. Tag ikke noget på eget initiativ, og følg altid den vejledning, du får.