Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Smertestillende før træning kan skjule skader

Smertestillende før løb eller kamp dulmer de signaler, der skal beskytte dig mod skader. Her er faren ved vanen, og hvad du kan gøre i stedet.

Opdateret 21. november 2026

Tager du smertestillende for at kunne gennemføre en træning eller en kamp, dulmer du de signaler, der skal beskytte kroppen. Det øger risikoen for skader, og det kan blive en vane, der er svær at slippe igen.

Hvorfor smerten er vigtig under træning

Ømme ben, en dårlig skulder eller en stram sene er kroppens måde at sige, at belastningen er for stor. Med smertestillende medicin i kroppen forsvinder advarslen, men skaden gør det ikke. Du kan derfor løbe videre på en overbelastet sene eller et irriteret led, indtil et lille problem er blevet til noget, der kræver lang pause.

Mange tror, at håndkøbsmedicin er ufarlig. Det er den ikke, hvis den bruges ofte eller i store mængder, og den bliver ikke mere harmløs af, at man tager den før en vigtig dyst.

Bivirkninger ved hyppigt forbrug

Smertestillende midler kan give bivirkninger, især hvis de tages regelmæssigt over længere tid eller i større mængder end anbefalet. Det kan dreje sig om:

  • ondt i maven og i værste fald blødninger fra mavesækken
  • belastning af nyrerne, især hvis du samtidig drikker for lidt
  • medicinhovedpine, hvor hovedpinen selv bliver værre af det, du tager imod den
  • risiko for blodpropper ved længere tids brug af visse typer

Hovedpine, der skyldes for meget medicin, er en ond cirkel: Smerten kommer tilbage, når virkningen aftager, og så tager du mere.

Når en vane bliver til afhængighed

Har du vænnet dig til at tage en pille hver gang, du skal præstere, kan det blive en psykisk vane. Du føler dig usikker uden, og du stopper ikke, selv når smerten er væk. Afhængighed af smertestillende kan også opstå uden, at du har svært ved at mærke det i begyndelsen.

Tegn på, at vanen har taget over:

  • du tager medicin forebyggende, før der gør ondt
  • du bliver nervøs, hvis du ikke har den med
  • du tager mere eller oftere, end du oprindelig havde tænkt dig

Kender du dig selv i det, så tal med din læge. At trappe ud kan tage tid, og det går bedst med hjælp.

Hvad du kan gøre i stedet

  1. Lyt til smerten. Gør det ondt på samme sted flere gange, så hold en pause eller skær ned på belastningen.
  2. Varm grundigt op, og øg distance og tempo gradvist.
  3. Sørg for hviledage, og få søvn nok. Kroppen bliver stærkere i hvilen, ikke under selve træningen.
  4. Varier træningen, så de samme led og sener ikke belastes dag efter dag.
  5. Vælg løbesko eller udstyr, der passer til dig, og skift dem, når de er slidte.

Hvornår skal du til læge eller fysioterapeut

Gør det ondt mere end et par dage, bliver et led hævet, eller smerten er der i hvile og om natten, skal du have det undersøgt. Det samme gælder, hvis du kun kan træne med medicin. En fysioterapeut kan finde årsagen og lave et træningsprogram, så du kommer tilbage uden at skjule problemet.

Smertestillende skal bruges i korte perioder og efter anvisningen på indlægssedlen. De skal ikke være en fast del af din forberedelse.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.