Skal du have hjælp til skat, ejerskifte eller selskabsdannelse, er en statsautoriseret revisor ofte det sikre valg. En registreret revisor kan klare mange almindelige opgaver, og en bogholder kan føre bogføringen, men de tre er ikke det samme. Her er forskellen, og hvad du får ud af at spørge en rådgiver.
Revisor er ikke bare revisor
Mange bruger ordene revisor og bogholder, som om de betyder det samme. Bogholderen fører bogføringen og i nogle tilfælde regnskabet. Revisoren kontrollerer og rådgiver. Det gør en forskel, hvilken titel den person har, du hyrer.
- Statsautoriseret revisor. Har den længste uddannelse og kan udføre alle revisions- og erklæringsopgaver, også for større virksomheder.
- Registreret revisor. Har en kortere uddannelse og kan udføre revision for mindre og mellemstore virksomheder.
- Bogholder eller regnskabsmedarbejder. Fører bogføringen og laver typisk regnskab, men har ikke en revisortitel.
Titlerne statsautoriseret og registreret revisor er reguleret af revisorloven. Spørg derfor, om rådgiveren har en af dem, hvis du vil være sikker på uddannelsen.
Hvad kan skatterådgivningen bruges til
Skattereglerne er mange og ændrer sig løbende. Nye regler kommer til, og andre udgår. En rådgiver, der arbejder med emnet hver dag, følger med i det og kender også de regler, der ikke længere gælder.
Det er især relevant ved:
- stiftelse af selskab eller valg af virksomhedsform
- køb og salg af virksomhed og ejerskifte
- generationsskifte
- spørgsmål om fradrag og skattemæssig behandling af udgifter
Betaler du for meget i skat
Mange betaler mere i skat, end de skal, fordi de ikke kender deres fradragsmuligheder. Reglerne giver mulighed for at nedsætte den skattepligtige indkomst, men det kræver, at du ved, hvad du har ret til, og dokumenterer det.
En rådgiver kan give dig overblik over, hvor meget du betaler, og hvorfor. Hvis noget i dine skatteforhold ikke stemmer med reglerne, kan rådgiveren fortælle, hvad du skal gøre for at rette det, før det bliver et problem.
Sådan vælger du
Det rigtige valg afhænger af opgaven. Til en almindelig selvangivelse eller en enkel virksomhed er det ofte nok med en registreret revisor eller en regnskabskyndig rådgiver. Til selskabsdannelse, ejerskifte og komplicerede skattespørgsmål bør du vælge en med bredere erfaring.
Spørg om følgende, inden du siger ja:
- Hvilken titel har rådgiveren, og hvilken erfaring har vedkommende med netop din type opgave?
- Hvad koster det, og er det en fast pris eller timebetaling?
- Hvor længe tager det, og hvem er min faste kontakt?
- Hvad forventer du, at jeg selv leverer af bilag og oplysninger?
Det skal du selv gøre
Selv med en rådgiver er det dig, der skal give korrekte oplysninger og overholde frister. Gem bilag til fradrag, og svar hurtigt, når rådgiveren spørger. Jo bedre grundlag, jo bedre råd.
Kontakt en revisor i dit lokalområde, og få et uforpligtende møde om opgaven, før du beslutter dig.