En ejeraftale mellem selskabets ejere er den bedste forsikring mod fremtidige tvister. Selskabsloven overlader en stor del af spillereglerne til ejerne selv, så hvis I ikke aftaler noget om køb, salg og uenighed, er der ikke noget at falde tilbage på. Tre klausuler er særligt værd at kende.
Hvorfor have en ejeraftale
Mens ejerne er enige, virker en ejeraftale overflødig. Problemet opstår, når en ejer vil ud, når to ejer vil have hver sin retning, eller når en af dem holder op med at arbejde i selskabet, men stadig ejer sin andel. Uden aftale kan sådan en situation lamme selskabet, og i værste fald ende med, at det må lukke.
Aftalen kaldes også en anpartshaveroverenskomst, når selskabet er et anpartsselskab. Den er en privat kontrakt mellem ejerne, og den kan skræddersys til netop jeres selskab.
Vesting: ejerandelen optjenes over tid
Med vesting får en ejer ikke hele sin andel fra dag ét, men optjener den gradvist. Forlader vedkommende selskabet tidligt, skal en del af andelen sælges tilbage til de øvrige ejere, typisk til en pris, der er aftalt på forhånd, for eksempel andelens oprindelige værdi.
Et eksempel: I aftaler, at en ejer efter et halvt år har optjent en fjerdedel af sin andel. Går vedkommende efter syv måneder, skal tre fjerdedele af andelen afstås. Det holder ejerne til ilden i de første år, hvor indsatsen betyder mest, og hvor mange selskaber ikke overlever.
Aftal altid, hvad der sker ved sygdom, barsel og dødsfald. Det er forhold, der ikke handler om dårlig vilje, og de bør behandles anderledes end en ejer, der blot går sin vej.
Shotgun-klausul: når to ejere ikke kan blive enige
Er I kun to ejere, kan en uenighed gøre selskabet handlingslammet. Her kan en shotgun-klausul bruges. Den virker sådan, at den ene ejer byder en bestemt pris for den andens andel. Den anden ejer må så enten sælge til den pris eller købe den førstes andel til samme pris.
Klausulen presser begge til at byde en rimelig pris, fordi du risikerer at skulle sælge til præcis den pris, du selv har budt. Den er derfor hård, men ofte retfærdig. Den virker bedst, når begge ejere har nogenlunde samme økonomiske råderum. Er den ene langt mere pengestærk end den anden, kan klausulen blive en genvej til at presse den svage ejer ud.
Konkurrenceklausul og kundeklausul
En ejer, der forlader selskabet og starter en konkurrent, kan gøre stor skade. En konkurrenceklausul forbyder ejeren i en aftalt periode at drive eller deltage i en konkurrerende virksomhed. En kundeklausul forbyder at kontakte selskabets kunder.
- Begræns klausulen i tid. Jo længere og bredere den er, jo større er risikoen for, at en domstol vil tilsidesætte den.
- Beskriv præcist, hvad der forstås ved konkurrerende virksomhed.
- Fastlæg en konsekvens ved overtrædelse, for eksempel en konventionalbod.
Samme slags klausuler kender du måske fra ansættelseskontrakter.
Brug en advokat
Der findes mange flere klausuler end de tre her, for eksempel om forkøbsret, medsalgsret, udbytte og bestyrelsens beføjelser. Selskabsloven er kompleks, og små formuleringer kan give en ejer en markant bedre eller dårligere stilling. Få derfor hjælp af en advokat med erfaring i selskabsret, og lad aftalen blive skrevet, mens I stadig er gode venner. Hver ejer bør i øvrigt sørge for at forstå hvert punkt, før han eller hun skriver under.