En fusion betyder, at to eller flere selskaber bliver til ét. Det kan være et alternativ til, at det ene selskab køber det andet, og slutresultatet er det samme: ét selskab i stedet for to. Forskellen ligger i processen, i skatten og i, hvor meget der skal laves af papirarbejde. Fusion bruges tit, når en virksomhed skal overdrages til næste generation.
To slags fusion
Man skelner mellem en egentlig og en uegentlig fusion, og forskellen er vigtig, fordi den afgør, hvad der sker med selskaberne bagefter.
- Egentlig fusion. To eller flere selskaber smelter sammen, og aktiver og gæld samles i et nyt selskab.
- Uegentlig fusion. Det ene selskab ophører uden at blive afviklet på almindelig vis. Dets aktiver og gæld overgår til et andet selskab, som fortsætter.
Fusionerer et holdingselskab med sit driftsselskab, kaldes det en lodret fusion. Fusionerer to selskaber, som ikke ejer hinanden, kaldes det en vandret fusion. Begge dele gælder normalt kun for aktieselskaber og anpartsselskaber.
Forløbet fra plan til gennemførelse
- Fusionsplan. Bestyrelserne i selskaberne underskriver en plan, der beskriver, hvordan fusionen skal foregå. Planen er ikke endelig. Den er et udkast til forløbet, hvis alt falder på plads.
- Erklæringer. Planen skal indeholde oplysninger om, at selskabernes kreditorer kan blive dækket. Ofte skal en uvildig vurdering med.
- Beslutning. Hvert selskabs ejere skal godkende planen på en generalforsamling.
- Kreditorfrist. Kreditorerne får en frist til at anmelde deres krav. Kravene skal betales, eller der skal stilles sikkerhed for dem, før fusionen kan gennemføres.
- Anmeldelse. Fusionen anmeldes til Erhvervsstyrelsen og træder i kraft på det aftalte tidspunkt.
Selskabsloven giver i dag mulighed for, at fusionen virker fra et tidspunkt, der ligger efter vedtagelsen. Det kan give fleksibilitet, men det bør aftales og dokumenteres omhyggeligt.
Fusionskontrol for større selskaber
Ikke alle fusioner må gennemføres. Af hensyn til fri konkurrence kan konkurrencemyndighederne kontrollere fusioner mellem store virksomheder, især hvis de to har en stærk stilling på samme marked. Er I små, er det sjældent et problem, men spørg alligevel, før I går i gang.
Fusion ved generationsskifte
Ved et generationsskifte kigger man hele selskabsstrukturen igennem, og ofte skal den ændres, før ejerskabet kan flytte videre. En fusion kan her give mening, hvis den næste generation fx vil styrke virksomheden ved at gå sammen med en konkurrent eller samle flere selskaber under ét.
En fusion kan gennemføres på skattemæssigt favorable vilkår, men der findes også fusioner, hvor der skal betales skat. Hvad der er bedst, afhænger helt af den konkrete situation, og fejl kan blive dyre, fordi skattemyndighederne senere kan underkende en forkert fremgangsmåde.
Det bør du gøre, før du går i gang
- Få en revisor og en advokat med fra begyndelsen. Det gælder både ved selve fusionen og ved et generationsskifte.
- Få overblik over selskabernes gæld, aftaler og medarbejdere, så de ikke giver overraskelser.
- Tal med ejerne om formål og tidsplan, før der underskrives noget.
- Sørg for, at planen beskriver både skattemæssige og juridiske konsekvenser.
Begrebet fusion bruges ikke, når to virksomheder omdannes til et nyt fælles selskab. Det er i stedet flere omdannelser, som hver har sine egne regler.