Stopper du med at ryge, mærker du det først på luftvejene, siden på huden og tænderne og over tid på, hvor ofte du er syg. Det er tre konkrete grunde, du kan holde dig for øje, når motivationen svigter.
Huden og tænderne bliver bedre
Rygning mindsker mængden af ilt i blodet, og nikotinen får de små blodkar i huden til at trække sig sammen. Huden får dermed dårligere forsyning af ilt og næring, og det kan give en grålig, tør hud, der ældes hurtigere. Mange mærker, at huden ser friskere ud, efter at de er stoppet, fordi blodforsyningen bliver bedre.
Tænder og mund bærer også præg af rygning. Tænderne misfarves, og ryger har større risiko for at få tandkødssygdom. Misfarvningen bliver sjældent helt væk af sig selv, men den bliver ikke værre. Hos tandlægen kan du få en grundig rengøring, og tandlægen kan se, om tandkødet er sundt.
Luftvejene får ro
Hoste og slim i halsen om morgenen er nogle af de mest almindelige gener hos ryger. Røgen irriterer slimhinderne, og kroppen svarer igen med hoste og ekstra slim. Når du holder op, mindskes irritationen, og mange oplever, at hosten bliver sjældnere i løbet af nogle uger. Hosten kan dog i en periode blive værre, før den aftager, fordi luftvejene begynder at rense sig selv.
Bliver hosten ved i lang tid, er du forpustet ved lette gøremål, eller hoster du blod op, skal du kontakte din læge, uanset om du ryger eller ej.
Færre sygedage
Ryger er oftere syge end ikke-ryger. Rygning belaster kroppens forsvar mod virus og bakterier, og luftvejsinfektioner bliver derfor lettere en tilbagevendende plage. Efter et rygestop oplever mange, at de bliver forkølede sjældnere, og at forkølelserne går hurtigere over. Det giver sig ikke fra den ene uge til den næste, men over en længere periode.
Rygestoppet lykkes sjældent med viljestyrke alene
Mange gør forsøget som kold tyrker, altså fra den ene dag til den anden, og de færreste lykkes på den måde. Det betyder ikke, at du mangler vilje. Afhængigheden af nikotin er både fysisk og vanemæssig, og de to dele er lettere at tackle med en plan.
Der er flere veje at gå:
- Rygestopkursus, hvor du får rådgivning og værktøjer til at håndtere trangen. Mange apoteker og kommuner tilbyder det, og det er ofte gratis.
- Nikotinerstatning, som findes som plaster, tyggegummi, inhalator, mundspray og sugetabletter. Spørg på apoteket, hvilken type der passer til dig, og hvordan du bruger den korrekt.
- Telefonrådgivning eller samtaler med en rygestopvejleder, hvis du har lettere ved at tale med en anden om det.
- Alternative metoder som hypnose eller akupunktur, som nogle oplever hjælper, selv om virkningen ikke er den samme for alle.
Det er individuelt, hvad der virker. Prøv dig frem, og vælg en metode, du kan holde ved.
Sådan kommer du i gang
Sæt en dato, og fortæl dine nærmeste, at du stopper. Skriv ned, hvorfor du vil stoppe, så du har svaret ved hånden, når trangen melder sig. Fjern cigaretter og askebæger fra hjem, bil og lommer, og tænk over de situationer, hvor du plejer at ryge, så du har et alternativ klar.
Tag fat i din læge eller dit apotek, hvis du tager fast medicin, er gravid, har en hjerte- eller lungesygdom eller tidligere har prøvet at stoppe uden held. De kan hjælpe dig med at vælge en metode, der passer til din situation.
Falder du i, er det ikke en fiasko. De fleste skal bruge flere forsøg, og hvert forsøg lærer dig noget om, hvad der udløser trangen. Start på ny, og brug det, du har lært.