Mælkesyrebakterier kan hjælpe nogle med en rolig mave, og du får dem naturligt gennem gærede fødevarer som yoghurt, kefir og surkål. De er ikke en kur mod hudsygdomme, stress eller et svagt immunforsvar, selv om de ofte sælges med de løfter.
Hvad mælkesyrebakterier er
Mælkesyrebakterier er en stor gruppe bakterier, der omdanner sukker til mælkesyre. De findes naturligt i tarmen og bruges til at fremstille mange fødevarer. Tarmen rummer tusindvis af bakteriearter, som tilsammen kaldes tarmfloraen. Den påvirkes af kost, medicin, søvn og sygdom, og den er forskellig fra menneske til menneske.
Hvad de kan gøre for maven
Her er der bedst belæg. For nogle mennesker lindrer bestemte typer mælkesyrebakterier gener som oppustethed eller løs mave, og de kan være en hjælp efter en antibiotikakur, som kan forstyrre tarmfloraen. Effekten afhænger af typen af bakterie og af den enkelte person, så det kan være en prøvesag. Mærker du ingen forskel efter nogle uger, er der ingen grund til at blive ved.
Hud, immunforsvar og humør
Mavens tilstand og hudens tilstand kan hænge sammen, men sammenhængen er langt fra afklaret. Der er ikke solidt belæg for, at mælkesyrebakterier kan kurere eksem, uren hud eller rosacea. Har du hudproblemer, skal du tale med lægen frem for at satse på tilskud alene.
På samme måde er forbindelsen mellem tarm og humør et felt, der forskes i, men det er for tidligt at love, at bakterier forbedrer et mentalt helbred. Er du i vedvarende dårligt humør, angst eller stresset, skal du kontakte din læge.
Immunforsvaret sidder til dels i tarmen, men det betyder ikke, at flere bakterier giver et stærkere forsvar. Søvn, motion, grøntsager og vaccinationer gør en større forskel.
Gærede fødevarer, du kan bruge
- Yoghurt og tykmælk uden for meget tilsat sukker.
- Kefir, som er en drikkeyoghurt med mange forskellige bakterier.
- Surkål og andre syrnede grøntsager, der ikke er pasteuriseret efter gæringen.
- Surdejsbrød, som dog ikke indeholder levende bakterier, når det er bagt.
Begynd roligt. Har du en følsom mave, kan store mængder nyt give luft i maven i de første dage. Spis lidt hver dag frem for meget en gang imellem.
Giv gerne et nyt produkt et par ugers tid, før du vurderer det, og skift ikke mellem mange forskellige hele tiden. Så kan du bedre mærke, om det gør en forskel for dig. Husk, at fiberrig kost med grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn fodrer de gode bakterier, du allerede har i tarmen.
Kosttilskud med bakterier
Kapsler og drikke med mælkesyrebakterier kan være et supplement, hvis du ikke spiser gærede fødevarer. Vælg et produkt, hvor der står, hvilke bakteriestammer det indeholder, og hold dig til den anbefalede brug. Opbevar det, som der står på pakningen, da bakterierne er levende.
Hvornår du skal søge læge
Har du blod i afføringen, uforklarligt vægttab, vedvarende smerter eller ændrede toiletvaner i flere uger, skal du til lægen. Det er ikke noget, du skal behandle med bakterier. Har du et svækket immunforsvar eller en alvorlig sygdom, skal du tale med lægen, inden du tager tilskud med levende bakterier.