Fire trusler rammer virksomheder oftest: nedbrud på it-systemerne, falske mails, løsesumsvirus og datalæk. Du undgår dem ikke alle sammen, men du kan sørge for, at et uheld ikke vælter forretningen. De to vigtigste greb er en backup, du har prøvet at gendanne fra, og medarbejdere, der ved, hvad de skal være mistænksomme over for.
Server- og it-nedbrud
Et nedbrud kan skyldes en fejlbehæftet opdatering, et netværk, der svigter, defekt udstyr eller et egentligt angreb. Uanset årsagen står I uden adgang til mail, regnskab og kundedata, indtil systemerne kører igen.
Det værste udfald er, at data forsvinder, fordi der ikke er en nyere sikkerhedskopi. Derfor skal du:
- tage backup automatisk og jævnligt, så det ikke afhænger af, at nogen husker det
- gemme mindst én kopi et andet sted end på selve serveren eller kontoret
- teste, at du faktisk kan hente filerne tilbage, før du får brug for det
- have et telefonnummer til den, der kan hjælpe, når noget går galt
Aftal på forhånd, hvem der ringer til hvem, og hvad I gør, mens systemerne er nede. Så bruger I ikke de første timer på at finde ud af, hvem der har ansvaret.
Falske mails, der lokker oplysninger ud
Phishing går ud på at få modtageren til at give adgangskoder, kortoplysninger eller andre følsomme oplysninger fra sig. Mailen sendes ofte til mange på én gang, men kan også være rettet mod en enkelt medarbejder og se ægte ud, fx fordi afsenderadressen ligner en, I kender.
Der er nogle kendetegn, du kan lære dine medarbejdere at holde øje med:
- links, der fører et andet sted hen, end teksten antyder
- uventede vedhæftede filer
- sproglige fejl og mærkelig tone
- pres på at handle hurtigt, fx at en betaling skal ske i dag
Kommer mailen fra en, du kender, men virker underlig, så ring til afsenderen og spørg. Det tager et minut og kan spare dig for en alvorlig sag.
Løsesumsvirus
Ransomware er skadelig software, som enten krypterer dine filer eller låser computeren, så du ikke kan komme ind. Bagefter kræver de kriminelle penge for at låse op. Du har ingen garanti for, at du får adgang igen, selv om du betaler.
Det bedste værn er en backup, som ikke er koblet til netværket hele tiden, så virusset ikke også kan nå den. Hertil kommer, at programmer og styresystemer skal opdateres, så der ikke står åbne sikkerhedshuller, og at ingen klikker på mistænkelige links eller åbner filer, de ikke forventede.
Bliver I ramt, så slå de berørte computere fra netværket med det samme og kontakt en it-ekspert. Overvej grundigt, før du betaler noget som helst.
Datalæk
Et datalæk opstår, når uvedkommende får adgang til virksomhedens følsomme oplysninger, ofte efter et angreb, men også ved en menneskelig fejl, fx en mail sendt til forkert modtager eller en mistet computer. Følgerne kan være tabt tillid hos kunderne og dermed tabt omsætning.
Du kan begrænse risikoen ved at:
- kryptere computere og mobiltelefoner, så en mistet enhed ikke giver adgang til indholdet
- give medarbejderne adgang til det, de skal bruge, og ikke mere
- kræve totrinsgodkendelse på mail og fagsystemer
- slette oplysninger, I ikke længere har brug for
Sker uheldet alligevel, så fortæl dem, der er berørt, hvad der er sket, og hvad de skal gøre. Åbenhed er den bedste måde at genopbygge tilliden på. Er der lækket personoplysninger, har virksomheden desuden pligt til at tage stilling til, om det skal anmeldes til Datatilsynet.
Gør det til en vane
Sikkerhed er ikke et projekt, man afslutter. Brug en halv time to gange om året på at gennemgå backup, adgangsrettigheder og opdateringer, og tal med medarbejderne om de seneste former for falske mails. De færreste angreb er særligt avancerede. De lykkes, fordi nogen var ubeskyttet, eller fordi en enkelt klikkede uden at tænke sig om.