Angst er almindeligt og kan behandles. Tror du, at du har angst, så start med at tale med din læge. Her får du overblik over, hvad angst er, hvordan den kan mærkes, og hvilke veje til hjælp der findes.
Hvorfor opstår angst
Der er ikke ét enkelt svar. Flere forhold kan spille ind: arvelighed, opvækst, hvor sårbar man er, og hvordan hjernen reagerer på pres. Angst er derfor ikke et tegn på svaghed og ikke noget, man vælger. Den kan ramme børn, unge og voksne, og flere kvinder end mænd får diagnosen.
De mest almindelige former
Angst er en samlebetegnelse for flere tilstande.
- Social angst. Frygt for at blive bedømt, især sammen med andre mennesker.
- Panikangst. Pludselige anfald med stærk frygt, der ofte topper efter få minutter.
- Generaliseret angst. En konstant uro og bekymring, der fylder det meste af dagen.
- Fobier. Stærk frygt for bestemte ting eller situationer, for eksempel højder eller edderkopper.
Symptomerne
Angst mærkes i både krop og tanker. Typiske tegn er hjertebanken, svedige hænder, svimmelhed, trykken for brystet og en følelse af at have svært ved at få vejret. Mange har svært ved at koncentrere sig, er rastløse eller sover dårligt. Nogle begynder at undgå steder og situationer, der udløser angsten, og det kan med tiden gøre hverdagen smallere.
Fysiske symptomer som hjertebanken og åndenød kan også skyldes andre sygdomme. Har du brystsmerter eller kraftig åndenød, så ring til lægen eller 112, især hvis det er første gang, eller du er i tvivl.
Det kan du selv gøre
Egenomsorg erstatter ikke behandling, men det kan lette. Motion i rolige former som gåture i naturen kan dæmpe uroen, og regelmæssig søvn og faste måltider giver kroppen mere ro. Begræns kaffe, der kan forstærke hjertebanken. Fortæl en, du stoler på, hvordan du har det. At sætte ord på det kan tage noget af pres væk.
Behandling
De mest almindelige behandlinger er samtaleterapi, især kognitiv terapi, hvor du lærer at håndtere tanker og undgåelse. I nogle tilfælde bruges medicin, ofte sammen med terapi. Lægen kan vurdere, hvilken behandling der passer til dig, og henvise til en psykolog. Vælger du at gå til en behandler uden for sundhedsvæsenet, så sørg for, at personen har en relevant uddannelse, og at behandlingen supplerer det, lægen har aftalt med dig, i stedet for at erstatte den.
Hvornår skal du søge hjælp
Kontakt lægen, hvis angsten fylder i hverdagen, får dig til at aflyse aftaler, eller hvis du har haft panikanfald flere gange. Du behøver ikke vente, til det er værst. Har du tanker om at gøre dig selv fortræd, så kontakt straks lægevagten eller ring til 112.
Jo før du får hjælp, desto lettere er det som regel at komme ud af angsten igen.