Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Syv ting, de fleste ikke ved om allergi

Allergi har flere former, spiller sammen med arv og miljø, og ingen husdyr er helt sikre for allergikere. Her er syv ting, der er værd at vide.

Opdateret 21. november 2026

Allergi er ikke én sygdom, men flere forskellige reaktioner. Nogle kommer med det samme og giver næsekløe og tåreflod, andre viser sig som eksem dage efter. Her er syv ting, der hjælper dig med at forstå, hvad der foregår, hvis du selv eller nogen i familien har allergi.

1. Allergi opstår, når kroppen overreagerer

Immunforsvaret skal normalt forsvare dig mod bakterier og virus. Ved allergi misforstår det et harmløst stof, et allergen, som farligt og går i forsvar. Det kan være pollen, støvmider, dyrehår, bestemte fødevarer eller metaller. Reaktionen er det, du mærker som symptomer.

2. Der findes flere typer allergi

Læger skelner mellem flere reaktionsmåder. De to, du oftest møder i hverdagen, er straksallergi og kontaktallergi.

  • Straksallergi viser sig kort efter, at du møder allergenet. Typiske tegn er høfeber, nældefeber og astmalignende symptomer med hvæsende vejrtrækning.
  • Kontaktallergi opstår, når huden rører ved et stof som nikkel, duftstoffer eller konserveringsmidler. Den viser sig som eksem og kan komme først en til to dage efter berøringen.

3. Arv og miljø spiller sammen

Har dine forældre allergi, er der større risiko for, at du også får det, og risikoen er størst, hvis begge har allergi. Men arv er ikke hele forklaringen. Børn, der vokser op med en bred vifte af mikrober, for eksempel på en gård eller med dyr i hjemmet, ser ud til at udvikle allergi sjældnere. Du kan altså ikke vælge allergi fra, men miljøet har betydning.

4. Ingen husdyr er helt allergisikre

Nogle hunde- og kattehold bliver omtalt som allergivenlige, fordi de fælder mindre. Men allergenet sidder ikke kun i håret. Det findes også i hudskæl, spyt og urin. Overvejer du at anskaffe et husdyr, selv om du har allergi, så tilbring tid sammen med dyret flere gange, før du bestemmer dig. Mærker du symptomer, er det ikke et dyr for dig.

5. Allergi kan komme sent i livet

Mange tror, at allergi starter i barndommen. Men man kan sagtens udvikle den som voksen, også over for noget, man før tålte. Pludselig kløe, nysen eller hævede læber efter noget, du har spist mange gange før, skal du tage alvorligt og tale med lægen om.

6. Mange ved ikke, at de har allergi

Symptomerne ligner ofte en forkølelse, der aldrig går væk. Løbende næse, tilstoppet næse og trætte, røde øjne hver sommer eller året rundt kan være allergi. Det samme gælder tør hoste, der især er slem om natten. Lad lægen undersøge dig. En blodprøve eller en hudprøve kan vise, hvad du reagerer på, og så kan du få en behandling, der virker.

7. Du kan gøre meget selv

Kender du dit allergen, kan du mindske kontakten.

  • Støvsug jævnligt, og vask sengetøj ved høj temperatur, hvis du reagerer på husstøv.
  • Luft ud, når pollentallet er lavt, og tør gerne tøj indendørs i pollensæsonen.
  • Skyl næse og hår om aftenen, hvis du har høfeber, så pollen ikke ender på puden.
  • Brug beskyttelseshandsker og undgå kendte allergener ved kontaktallergi.

Lægen eller apoteket kan rådgive om håndkøbsmidler og om, hvornår det er tid til anden behandling.

Hvornår er det alvorligt

Hævelse i hals eller tunge, åndenød, svimmelhed eller en pludselig, udbredt nældefeber kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion. Ring 112, og brug eventuel akutmedicin, hvis du har fået det udleveret.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.