Danske frugtavlere gik en lovende sæson i møde i 2014, mens kornavlerne året før havde oplevet det omvendte. Det varme og milde efterår var godt nyt for dem, der dyrker frugt, både de professionelle og de danskere, der har frugttræer i haven. Samtidig viste en analyse, at hvedens proteinindhold var faldet kraftigt.
Mildt vejr gav frugtavlerne gode betingelser
Temperaturen havde været høj, og frosten havde været sparsom. Det gav ifølge omtalen gode betingelser for de danske frugtavlere. Vinteren var generelt mild, og selv en forsinket vinterreaktion i foråret var ikke nok til at ændre billedet.
Der var dog en risiko tilbage. Hvis hård frost kom efter en periode med mildt vejr, kunne træerne springe ud for tidligt. Høsten ville ikke slå fejl af den grund, men frugterne kunne blive mindre.
Hveden fik det laveste proteinindhold nogensinde
Kornavlerne oplevede det modsatte. En tidlig analyse fra september 2014 viste, at indholdet af protein i hveden var det laveste nogensinde målt. Protein er et af de vigtigste kvalitetsmål for hvede. Fra 2013 til 2014 var indholdet faldet med 8,4 procent.
Et fald, der gik tilbage til 1990’erne
Faldet var ikke nyt. Proteinindholdet i hveden var faldet støt siden 1990’erne, da vandmiljøplanerne begrænsede, hvor meget gødning landmændene måtte bruge. Effekten kunne mærkes året efter, og da reglerne siden kun var blevet strammet, og der blev brugt mindre gødning, blev hveden af ringere kvalitet.
Omvendt fik jorden det bedre, og omtalen pegede på, at det gav en reel mulighed for at holde fast i et bæredygtigt landbrug i Danmark.
Forslag om gødningsregler, der passer til jorden
Udfordringen var, at gødningskvoten var den samme for alle jordtyper, selv om robust og sårbar jord kan tåle meget forskellige mængder, hvis der også skal kunne høstes året efter. Fødevareminister Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet overvejede derfor at ændre reglerne, så gødningsplanerne blev tilpasset lokale forhold.
Til DR Nyheder sagde han i september 2014, at det i praksis ville betyde, at landmændene kunne gøde mere på robuste jorder og mindre på de sårbare. Han ville ikke give en tidshorisont for, hvornår reglerne kunne ændres, og der var på det tidspunkt ikke kommet nyt om de mulige ændringer.
Droner blev et nyt redskab på marken
Landmændene var samtidig begyndt at bruge droner i deres arbejde. Med et kamera på dronen er det langt nemmere at få overblik over hele marken, end hvis man skal gå eller køre igennem den, hvilket også indebærer risiko for at beskadige afgrøderne.
Droner måtte fortsat ikke bruges nær bebyggelse, men begrænsningen blev opfattet som lille i forhold til den tid, et hurtigt overblik kunne spare. Ti landbrugsforeninger havde allerede i 2014 indkøbt droner, som deres medlemmer kunne låne for at se, om kornet var modent.