Årsagen til overvægt er forskellig fra person til person, og som regel er der flere ting på spil på én gang. Hvis du har svært ved at forstå, hvorfor vægten bliver ved med at stige, kan din læge hjælpe dig med at undersøge baggrunden. Det er det første skridt, og det er ikke et nederlag.
Arv og kropsbygning
Gener har betydning for, hvor let man tager på, hvor man lægger fedt, og hvor hurtigt man bliver sulten. Overvægt ses derfor ofte i samme familie. Det betyder ikke, at udviklingen er givet på forhånd, men det kan gøre det sværere at holde vægten. Børn og unge, der vokser op med en stor vægt, har ofte brug for støtte fra hele familien, ikke kun fra barnet selv.
En kraftig knoglebygning gør dig tungere, men den er ikke det samme som overvægt. Lægen ser derfor på fedtfordeling og taljemål og ikke kun på tallet på vægten.
Mad, drikke og bevægelse
Mange små ting lægger sig sammen. Hyppig sukkerholdig drikke, store portioner, meget færdigmad og et stillesiddende arbejde gør det let at indtage mere energi, end kroppen bruger. Travlhed gør det ofte sværere at lave mad fra bunden eller at finde tid til motion. Det er ikke dovenskab, men et vilkår for mange, og det kan blive lettere med små, konkrete ændringer. Det kan være fastere måltider, en daglig gåtur eller vand i stedet for læskedrik.
Psyke, stress og søvn
Stress, ensomhed, nedtrykthed, dårlige oplevelser og lavt selvværd kan få nogle til at bruge mad som trøst. Hård kritik eller mobning om vægten gør det typisk ikke bedre. Søvnmangel kan øge appetitten og gøre det sværere at have energi til at bevæge sig. Hvis du oplever, at du spiser ukontrolleret store mængder, kan der være tale om en spiseforstyrrelse, som du bør tale med lægen om.
Sygdom og medicin
Nogle sygdomme og nogle slags medicin kan få vægten til at stige. Det gælder for eksempel for lavt stofskifte, visse hormonelle tilstande og en del typer medicin mod depression, epilepsi eller diabetes. Stop aldrig med medicin på egen hånd. Tal med lægen, hvis du mener, din medicin kan spille ind. Der findes ofte alternativer.
Sådan kommer du videre
- Skriv ned. Notér i en uge, hvad du spiser, hvordan du sover, og hvornår du bevæger dig. Det giver lægen noget konkret at tale ud fra.
- Få målt de basale ting. Blodtryk, blodsukker, kolesterol og stofskifte kan lægen kigge på.
- Vælg én ting ad gangen. Det er lettere at holde fast i én ændring end i en hel omlægning.
- Bed om støtte. Kommunen har ofte tilbud om rådgivning, og lægen kan henvise videre.
Hvornår du skal kontakte læge
Tal med lægen, hvis du har taget meget på uden klar forklaring, hvis vægten stiger trods uændrede vaner, eller hvis du samtidig er meget træt, fryser, har hævelser eller ændringer i huden og håret. Kontakt også lægen, hvis du føler dig nedtrykt, eller hvis mad og vægt fylder så meget, at det påvirker din hverdag. Ring efter hjælp ved pludselige brystsmerter eller kraftig åndenød.