I begyndelsen af 2014 kunne anmeldelser og +1’er, som en bruger havde givet en virksomhed fra sin Google Plus-profil, blive vist direkte i søgeresultaterne som en del af en annonce. For virksomheder var det en ny annoncemulighed. For en del brugere var det en ubehagelig overraskelse.
Googles eget netværk fik ny opmærksomhed
Google Plus havde været udsat for megen spøg og skæmt og var blevet kaldt en spøgelsesby og et overflødigt alternativ til Facebook. Alligevel var netværket ifølge kilden vokset til at være et af de mest aktive sociale netværk, mere aktivt end Twitter, afhængigt af hvordan man gjorde det op.
Dem, der arbejdede professionelt med søgemaskineoptimering, havde hele tiden været interesserede i netværket. Man kunne mistænke Google for at favorisere sit eget netværk i søgemaskinen. Og i modsætning til Facebook, Twitter og LinkedIn var Google Plus helt åbent og kunne indekseres af søgemaskinen og tillægges værdi.
Sådan fungerede annoncerne
Tanken var, at en bruger er mere tilbøjelig til at bruge en tjeneste, hvis en ven har anbefalet den. Et +1 var Googles ækvivalent til et like på Facebook. Havde en virksomhed en aktiv side på Google Plus, hvor folk gav sidens opdateringer et +1, kunne det blive vist i søgeresultaterne, når brugerens venner søgte efter ydelsen, og virksomheden annoncerede i Google AdWords.
De søgende kunne dermed se deres venners og bekendtes ansigter direkte i søgemaskinen i forbindelse med annoncen. Det behøvede ikke være mere end et enkelt +1 på en side. Det blev set som en genvej til meget relevante besøgende, der var tilbøjelige til at handle, og som et alternativ til almindelig søgemaskineoptimering. For Google var det samtidig endnu en indtjeningskanal.
Brugerne ville ikke være reklamestandere
Mange brugere udtalte sig negativt om ændringen. De følte sig brugt i kampagner, de ikke havde ønsket, og mente ikke, at et +1 betød, at de ville stille op med navn og billede i en annonce.
Google gav mulighed for at fravælge det i sin profil, et såkaldt opt-out. Kritikerne mente, at det i stedet burde have været et opt-in, så brugeren aktivt skulle give lov. Set fra Googles side gav et opt-out mest mening, fordi det gav flere visninger og dermed flere penge, samtidig med at folk havde en vej ud. Kilden vurderede, at de fleste næppe ville have deres ansigt brugt i reklamer, hvis de blev tvunget til at tage stilling, men at langt de færreste faktisk fik gjort noget ved det.