I 2018 beskrev en artikel, hvordan nogle hudplejemærker havde fået tilnavnet apoteksmærker. Det gjaldt især Avène, Vichy og La Roche-Posay, som ofte blev omtalt som franske apoteksmærker. Tilnavnet var en fordel for producenterne, fordi det gav dem en del af den tillid, som apotekerne selv nød.
Mærker, der blev solgt mange steder
Produkterne kunne købes på de fysiske apoteker og på apotekernes netbutikker, men de kunne også købes mange andre steder. Det var derfor ikke selve salgsstedet, der forklarede tilnavnet. Artiklen mente, at mærkerne i sin tid kun havde kunnet købes på franske apoteker, og at betegnelsen hang ved fra dengang.
Producenterne havde ikke selv fuld kontrol over, hvad forbrugerne kaldte deres mærker. Men tilnavnet var en bonus, som de kunne drage nytte af.
Troværdighed, der smitter af
Det, producenterne fik ud af at blive forbundet med apoteker, var en afsmittende effekt. Forbrugerne opfattede apoteket som et solidt sted med ordentlig viden om kroppens funktioner. Når det gjaldt hudpleje, hvor mange stoffer virker på huden, var sammenhængen med apoteket en fordel.
Tanken hos forbrugerne var, at man kunne stole på apotekerne, og at man kunne forvente høj kvalitet af det, de solgte. Det handlede trods alt om sundhed. Den forventning blev overført til de mærker, der blev kædet sammen med apotekerne, så følgen var en forventning om kvalitet og effektivitet, når man hørte navne som Avène og Vichy.
Et image tager tid at bygge
Artiklen pointerede, at et brand eller et image ikke opbygges på en weekend. Det tager tid at skabe det billede, andre har af en, og det gælder både for enkeltpersoner, virksomheder og organisationer. Man skal derfor have lange briller på, når man arbejder med brand og image.
Hvis det havde været en bevidst strategi for mærkerne at placere sig tæt på apotekerne, havde det krævet en lang indsats. Det havde krævet bevidst styring af salgssteder og markedsføring, før de blev kædet så tæt sammen med apotekerne.
Et brand, der betaler sig på lang sigt
Til gengæld kunne arbejdet betale sig, hvis det lykkedes. Artiklen pegede på, at en række store virksomheder næsten ikke behøver at reklamere for sig selv, fordi forbrugerne udmærket ved, hvad de står for. Reklamerne for de store og etablerede handler sjældent om virksomheden selv, men om et nyt produkt eller en ny ydelse.
Eksemplet med apoteksmærkerne blev brugt til at vise, hvordan et stærkt brand kan låne troværdighed hos en anden aktør, og hvordan det kan blive en værdi for virksomheden i mange år.