Når du flytter hjemmefra første gang, skal du have penge til både flytningen og de første måneders drift. Huslejen er kun en del af regningen. Her er de poster, du skal regne med, og hvordan du lægger et budget, der holder.
Engangsudgifter ved flytningen
De første udgifter kommer, før du overhovedet har sovet i lejligheden. Gå listen igennem i god tid:
- Indskud og forudbetalt leje. Når du lejer, skal du som regel lægge et depositum og betale leje forud. Det er ofte flere måneders husleje på én gang.
- Flyttekasser og flyttebil. Brugte kasser kan ofte fås gratis, og bil kan lejes for en dag.
- Møbler og udstyr. Seng, bord, stole, lamper, gardiner, service og køkkenredskaber.
- Maling og småreparationer. Det er ofte et krav, at du afleverer lejemålet i samme stand, som du fik det.
- Oprettelse af internet, el og andre abonnementer.
Faste udgifter hver måned
Når kasserne er pakket ud, begynder de løbende udgifter. Husleje, varme, el, vand, internet og telefon kommer hver måned, og du betaler dem, uanset hvor mange penge du har tilbage. Hertil kommer det, du før tog fra forældrenes køleskab: mad, rengøringsmidler, toiletpapir og vaskepulver. Husk forsikringer, i hvert fald indboforsikring, og transport til skole eller arbejde.
Det er ofte småbeløbene, der overrasker. Det kan være den ene udgift, ingen fortalte dig om, men også blot summen af mange små.
Sådan lægger du et budget
- Skriv din månedlige indtægt ned efter skat. Medregn SU, løn og eventuelle tilskud.
- Skriv alle faste udgifter ned, og find ud af, hvad der trækkes fra din konto, og hvornår.
- Regn med en post til mad, tøj og fritid. Brug dine kontoudtog fra de seneste måneder som udgangspunkt.
- Læg en lille post til uforudsete udgifter, for eksempel et ødelagt apparat eller en regning på en cykelreparation.
- Det, der er tilbage, er dit råderum. Er det negativt, så skær ned eller find en billigere bolig, før du skriver under.
Er du usikker, kan du bede din bank om hjælp til at lave budgettet, eller bede dine forældre kigge med.
Spar op i god tid
Jo længere tid du har til at spare op, jo mindre får du brug for at låne. Sæt et fast beløb til side på en opsparingskonto, så snart lønnen eller SU’en er kommet ind. Selv små beløb bliver til noget, hvis du har tid.
Brug ønskesedlen aktivt. Fødselsdage og jul er gode lejligheder til at ønske sig det, du får brug for: gryder, sengetøj, håndklæder og lamper. Køb brugte møbler hos genbrugsbutikker eller på nettet i stedet for nyt, og begynd med det helt nødvendige. Resten kan komme med tiden.
Undgå at låne til flytningen
Hvis du er nødt til at låne, så sammenlign vilkår og samlede omkostninger, og undgå dyre lån med høj rente. Tal med en rådgiver, før du skriver under, og regn på, hvad lånet koster dig om måneden oveni budgettet. Et lån til en flytning kan hurtigt blive en byrde, der følger dig i lang tid.