Du må behandle de personoplysninger om ansøgere og medarbejdere, som du har brug for til ansættelsen, lønnen og de pligter, loven pålægger dig. Til alt andet skal der være et særligt grundlag, fx samtykke. Hold dig til det nødvendige, begræns adgangen og slet, når formålet er væk.
Før ansættelsen: ansøgere
Når du modtager ansøgninger, behandler du almindelige oplysninger som navn, kontaktoplysninger, uddannelse og tidligere job. Dem må du gerne bruge til at vurdere ansøgeren.
- Bed kun om de oplysninger, du skal bruge til at vælge den rette. Fødselsdato, billede og civilstand er sjældent nødvendige.
- Begræns adgangen, så kun dem, der er med i ansættelsen, kan se ansøgningerne.
- Skal du bruge følsomme oplysninger, fx om helbred, skal der som udgangspunkt være et særligt grundlag, og ansøgeren skal vide, hvorfor.
- Giv ansøgerne besked om, hvordan du bruger deres oplysninger.
Slet ansøgninger og CV’er fra ansøgere, du ikke ansætter, når de ikke længere er nødvendige. Hvis du vil gemme dem til en senere stilling, skal ansøgeren give lov. Har du selv fundet oplysningerne, fx på nettet, gælder samme krav om at holde dig til det relevante.
Under ansættelsen
Når en medarbejder er ansat, må du gemme de oplysninger, der er nødvendige for at administrere ansættelsen: kontrakt, løn, skat, pension, fravær og kontooplysninger. Det følger af ansættelsesforholdet og af de pligter, du har som arbejdsgiver.
- Fortæl medarbejderne, hvilke oplysninger du gemmer, hvorfor og hvor længe. Gør det i en kort, forståelig tekst.
- Giv kun adgang til dem, der har brug for det. Lønmedarbejderen behøver ikke se fraværsårsager, og en projektleder behøver ikke se cpr-numre.
- Opbevar oplysningerne sikkert, fx i et system med adgangsstyring, og ikke på løse papirer eller i delte mapper.
- Brug ikke private billeder eller oplysninger fra sociale medier uden en saglig grund.
Offentliggør du billeder eller navne på hjemmesiden, bør du spørge medarbejderen først. Medarbejderen kan trække sit samtykke tilbage senere.
Medarbejderens rettigheder
En medarbejder har ret til at se, hvilke oplysninger du har om vedkommende, og til at få rettet fejl. Har du en fast fremgangsmåde, kan du svare hurtigt og roligt. Aftal, hvem der håndterer sådanne henvendelser, og hvordan de registreres.
Efter ansættelsen
Når en medarbejder stopper, skal du ikke gemme alt. Nogle oplysninger skal du opbevare, fordi loven kræver det, fx bogføringsmateriale og løndokumenter. Resten skal slettes, når der ikke længere er et formål med at have dem.
- Lav en sletteplan, der angiver, hvor længe hver type oplysning gemmes.
- Gennemgå personalesagerne, når en medarbejder stopper, og fjern det, der ikke skal gemmes.
- Fjern adgang til systemer og mailkonto, og beslut, hvad der sker med mails, der skal bevares.
- Dokumentér, at du har slettet.
Gør det til en fast rutine
Skriv procedurerne ned, og gennemgå dem med dem, der arbejder med personale. Brug en kort tjekliste ved ansættelse og fratrædelse. Er du i tvivl, så spørg en jurist eller Datatilsynet, før du gemmer eller videregiver oplysninger.