Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Sådan holder du styr på bivirkninger af medicin

Al medicin kan give bivirkninger, også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Her er, hvordan du læser indlægssedlen, undgår uheldige kombinationer og melder bivirkninger videre.

Opdateret 21. november 2026

Al medicin kan give bivirkninger, og ikke alle er kendt, når du får præparatet i hånden. Du passer bedst på dig selv ved at læse indlægssedlen, fortælle lægen og apoteket om alt, hvad du tager, og melde ukendte bivirkninger videre til Lægemiddelstyrelsen.

Læs indlægssedlen, også når lægen har forklaret det

Der følger en indlægsseddel med al medicin. Her står, hvad præparatet indeholder, hvordan og hvornår du skal tage det, og hvilke bivirkninger der er kendt. Mange får kun en recept i hånden og en kort forklaring i konsultationen, og så er der let ting, der ikke bliver sagt. Indlægssedlen fylder det ud.

Læs den, før du tager den første dosis. Se især efter, hvilke bivirkninger der er almindelige, og hvilke der er tegn på, at du skal kontakte læge eller skadestue med det samme. Gem sedlen, så du kan slå op igen, hvis noget føles anderledes.

Hold øje med kombinationer

Medicin virker ikke altid, som den plejer, når den tages sammen med andet. Det gælder både recepten, håndkøbsmedicin, vitaminer og naturlægemidler. Nogle midler kan forstærke eller svække hinanden, og så kan bivirkningerne blive anderledes eller kraftigere.

  • Fortæl altid lægen og apoteket, hvad du tager i forvejen, også det, du køber uden recept.
  • Spørg, før du begynder på et nyt naturlægemiddel, hvis du tager fast medicin.
  • Brug apotekets rådgivning, når du står med to præparater, du overvejer at tage samtidig.
  • Lav en liste over det hele, og tag den med, når du er til læge eller på apoteket.

Der findes også offentlige opslagsværker på nettet, hvor du kan slå et præparat op. De er en hjælp, men de erstatter ikke en samtale med en fagperson, som kender dig og din sygdomshistorie.

Meld bivirkninger, du oplever

Ikke alle bivirkninger er opdaget, før et lægemiddel har været brugt af mange mennesker over længere tid. Derfor bygger sikkerheden på, at patienter og sundhedspersonale melder det, de oplever. Du kan selv indberette en mistanke om bivirkning, eller du kan bede din læge eller dit apotek om hjælp.

Du behøver ikke være sikker på, at medicinen er skyld i det. En mistanke er nok. Skriv ned, hvad du mærkede, hvornår det startede, og hvad du ellers tog på det tidspunkt. Jo mere præcist, jo mere kan oplysningen bruges.

Hvornår skal du reagere med det samme

Nogle reaktioner skal ikke afvente en samtale på apoteket. Får du udslæt, hævelse i ansigt eller svælg, åndedrætsbesvær eller en pludselig voldsom ændring i, hvordan du har det, så kontakt læge eller alarmcentral med det samme. Det gælder også, hvis et barn har fået medicin og reagerer uventet.

Ved mindre og mere diffuse gener, som kvalme, træthed eller svimmelhed, bør du ringe til lægen eller apoteket og spørge, om det er noget, der er set før, og om du skal fortsætte. Stop ikke af egen drift med medicin, du har fået ordineret til en langvarig sygdom, uden først at tale med lægen. Pludseligt stop kan i sig selv give problemer.

Hvis en lægemiddelskade bliver alvorlig

Bliver du ramt af en uventet eller usædvanlig kraftig skade efter at have fået medicin, kan du have mulighed for at søge erstatning gennem Patienterstatningen. Ordningen dækker skader, der skyldes lægemidler, og du kan få en vurdering af, om din sag hører under den. Spørg din læge eller se ordningens egne vejledninger, hvis du er i tvivl.

Tre faste vaner

  • Læs indlægssedlen hver gang, du starter på noget nyt.
  • Fortæl alle behandlere, hvad du tager, inklusive naturlægemidler.
  • Meld bivirkninger, selv om du er i tvivl om årsagen.

Er du usikker, er apoteket det nemmeste sted at spørge. Du behøver ingen tid, og de kan som regel svare med det samme eller sige, om du skal videre til lægen.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.