Har du problemer med at holde på vandet, er du ikke alene, og der findes hjælp. Det første skridt er at tale med din læge. Behandlingen er ofte enkel, og mange oplever en tydelig forbedring af hverdagen, når de først har søgt hjælp.
Inkontinens er mere udbredt, end du tror
Ufrivillig vandladning rammer både mænd og kvinder, og den rammer børn såvel som voksne. Hvis du aldrig selv har haft symptomer, er det let at undervurdere, hvor mange der lever med problemet. Det ses ikke udefra, fordi de fleste skjuler det omhyggeligt.
Hyppigheden stiger med alderen, men inkontinens er ikke forbeholdt de ældste. Unge voksne, nybagte mødre og mænd i midten af livet kan også blive ramt. Der findes flere forskellige typer, og de har forskellige årsager. Derfor er en afklaring hos lægen vigtigere end gæt og hjemmeråd.
Derfor er det så svært at tale om
Skam er den vigtigste grund til, at problemet bliver gemt væk. Mange oplever det som noget pinligt og privat, der handler om kontrol og renlighed. Derfor tier de over for partneren, familien og vennerne, og mange venter i flere år, før de siger det højt til nogen.
Konsekvensen er, at man bliver alene med et problem, som man ellers kunne få hjælp til. Man begynder at planlægge dagen efter nærmeste toilet, siger nej til sociale aftaler og holder sig fra motion. Det går ud over livskvaliteten langt mere, end selve lækagen gør.
- Du er ikke den eneste, der har det sådan.
- Inkontinens er et symptom, ikke et karaktertræk eller et tegn på dårlig hygiejne.
- Lægen har hørt det før og tager det som en almindelig henvendelse.
Hvad kan lægen gøre
Lægen starter med at spørge, hvornår og hvordan lækagen opstår. Det afgør, hvilken type du sandsynligvis har. Er der tegn på en infektion, kan en urinprøve vise det. Derefter lægger I en plan, der passer til dig.
Behandlingen kan bestå af flere ting, ofte i kombination:
- Træning af bækkenbunden, eventuelt med hjælp fra en fysioterapeut, der kan vise øvelserne rigtigt.
- Træning af blæren, hvor du tømmer den på faste tidspunkter og gradvist forlænger tiden mellem toiletbesøgene.
- Justering af, hvad og hvor meget du drikker, og hvornår på dagen.
- Gennemgang af den medicin, du tager, fordi nogle præparater kan påvirke blæren.
- I nogle tilfælde medicin mod inkontinens eller andre behandlinger, som lægen vurderer.
Mange oplever, at små ændringer gør en stor forskel. Det er ofte nok at lære at træne musklerne rigtigt og skabe en fast rytme for toiletbesøgene.
Sådan åbner du samtalen
Du behøver ikke have de rigtige ord klar. Det er nok at sige, at du har svært ved at holde på vandet, og at du gerne vil have hjælp. Skriv eventuelt nogle få punkter ned på forhånd: hvornår lækagen sker, hvor ofte, og hvad den begrænser dig i.
Overvej også at sige det til én, du stoler på. Det kan være partneren, en ven eller et familiemedlem. Når først én ved det, bliver det mindre og lettere at handle på. Mange fortæller, at den største lettelse kom ved at have sagt det højt.
Brug hjælpemidler, mens du venter
Mens du venter på tid hos lægen, kan du beskytte dig med indlæg eller specialtrusser. De fås i flere størrelser og med forskellig sugeevne. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilken type der passer til din lækage. Apotekets personale kan hjælpe diskret, og det er et helt almindeligt spørgsmål.
Hvornår skal du kontakte lægen hurtigt
Kontakt lægen uden at vente, hvis du får smerter eller svie ved vandladning, blod i urinen, feber, eller hvis du pludselig ikke kan tømme blæren. Det samme gælder, hvis lækagen kommer pludseligt og sammen med andre symptomer, for eksempel svaghed eller føleforstyrrelser i benene. Så kan der være en anden årsag, der skal undersøges hurtigt.
Sådan kommer du videre: ring til din læge i dag, bed om en tid, og sig, hvad det handler om. Det tager få minutter, og det kan være begyndelsen på en lettere hverdag.