Smerteklinikken i Aarhus fortalte i 2016 om en behandling, hvor et plaster med capsaicin, det stof der gør chili stærk, blev brugt mod kroniske nervesmerter. Ifølge klinikken oplevede mellem halvdelen og to tredjedele af patienterne med nervesmerter at blive smertefri. Behandlingen var receptpligtig og blev givet af sundhedspersonale.
Hvad plastrene var
Plastrene indeholdt capsaicin i en klæbende matrix, så stoffet blev afgivet til huden. Capsaicin er så kraftigt, at det kan give forbrændinger, og kommer det på slimhinder eller i øjnene, kan det gøre stor skade. Derfor skulle plastrene bruges med stor omhu og kun under kontrol.
Sådan foregik behandlingen
Et plaster på 14 gange 20 centimeter blev klippet til, så det dækkede det område, hvor smerterne sad. Det blev siddende i 60 minutter, eller 30 minutter hvis det sad på foden. Under behandlingen oplevede man en brændende fornemmelse, som kunne være smertefuld. Huden skulle være vasket, lange hår klippet af, og der måtte ikke være rifter eller sår.
Ifølge kilden dulmede capsaicinen de overfølsomme nerver, så de i en periode ikke sendte smertesignaler. Efter to-tre måneder vendte nerverne tilbage til normal aktivitet, og behandlingen kunne gentages.
Et eksempel fra Horsens
Kilden fortalte om Allan Justesen fra Horsens, en tidligere slagteriarbejder, der havde fået skåret hånden over ved en arbejdsulykke. Hånden blev syet på, men han fik langvarige smerter og blev kraftigt medicineret. Efter nogle år blev han tilbudt behandling med chiliplastre på klinikken i Aarhus. Hver tredje måned fik han et plaster i en time. Ifølge kilden forsvandt smerterne i løbet af hjemturen, og han fik efterfølgende næsten normal funktion i hånden.
Hvem behandlingen blev nævnt som egnet til
Kilden beskrev, at plastrene kunne hjælpe i op mod halvdelen af tilfældene, hvor nerver var overskåret, hvor der var følger af helvedesild, eller hvor sukkersygepatienter havde fået nervebetændelse. Fælles for tilfældene var ødelagte, overfølsomme nerver.
Til gengæld blev plastrene beskrevet som uden virkning ved spændte muskler, spændingshovedpine, fibromyalgi, kroniske lænde- og rygproblemer og piskesmæld. Her var patienterne fortsat henvist til almindelig smertebehandling.
Bivirkninger og pris
Kilden understregede, at plastrene ikke var risikofri. Der var forekommet første- og andengradsforbrændinger. Behandlingen var receptpligtig og kostede ifølge kilden godt 3.100 kroner. Kilden fremhævede som en fordel, at patienterne ikke risikerede afhængighed, sådan som ved nogle andre former for smertestillende behandling.
Hvad man bør tage med
Artiklen bygger på en enkelt klinik og en enkelt patienthistorie. Behandlingen er ikke noget, man kan afprøve på egen hånd. Har du nervesmerter, må du tale med din læge, som kan vurdere, om du skal henvises til en smerteklinik.