Træning er sundt, men for nogle bliver det en tvang, der går ud over arbejde, familie og helbred. Du bør tage det alvorligt, hvis du træner trods skader, får dårlig samvittighed ved en enkelt hviledag eller aflyser aftaler for at nå træningen. Det første skridt er at tale med nogen om det.
Hvorfor træning kan få fat
Når du træner, udskiller kroppen stoffer, som giver velvære og en følelse af overskud. For de fleste er det en sund belønning. For nogle bliver jagten på følelsen så vigtig, at den styrer hverdagen. Man har brug for mere eller hårdere træning for at få den samme virkning, og så udvikler det sig let til en ond cirkel.
Der er flere forklaringer ved siden af den kemiske. Psykologisk kan træning give anerkendelse, hvis man har lavt selvværd og bruger kroppen til at bevise noget for sig selv. Perfektionisme, målrettethed og stærk pligtfølelse går ofte igen hos dem, der rammes. Det hjælper dog ikke på konflikter eller svære følelser. De forsvinder ikke ved at løbe fra dem, og så bliver behovet for mere træning større.
Kulturen spiller også en rolle. Er du en del af et miljø, hvor hård og hyppig træning er normen, fx ved store udholdenhedsmål eller meget muskelfokus, kan det føles som en svaghed at tage en pause.
Tegn på, at det er gået for vidt
- Du træner, selv om du er syg, skadet eller udmattet.
- Du får angst, irritabilitet eller dårlig samvittighed, når du ikke kan træne.
- Du aflyser sociale aftaler, arbejde eller familietid for at nå træningen.
- Du øger mængden hele tiden og kan ikke skære ned, selv om du gerne vil.
- Du måler din værdi på, hvad du har præsteret i dag.
- Du har gentagne overbelastningsskader, men fortsætter alligevel.
Hvorfor det er alvorligt
Der er ikke en officiel diagnose, som hedder træningsafhængighed, og derfor er det ikke altid, man selv eller andre opdager det. Men problemerne kan være lige så alvorlige som ved andre vaner, der kommer ud af kontrol. Overtræning giver skader, vedvarende træthed og dårlig søvn. Presset kan føre til stress og i værste fald til angst eller depression.
Har du i øvrigt en spiseforstyrrelse eller kæmper med usunde tanker om mad og krop, kan træningen være en del af det. Så er det vigtigt at få professionel hjælp.
Sådan får du balancen tilbage
- Skriv ned, hvor meget du træner, og hvordan du har det, når du ikke gør. Mønstret viser ofte, hvad der sker.
- Planlæg faste hviledage, og hold dem, også når det er svært.
- Skift en del af træningen ud med noget roligt: gåture, udstrækning eller leg med børn.
- Sæt mål, der handler om, hvordan du har det, frem for tal og præstation.
- Fortæl en nær person, hvad du overvejer, og bed vedkommende sige til, hvis det glider.
Hvornår skal du søge hjælp
Kan du ikke selv skære ned, eller mærker du, at humør, søvn eller relationer lider, så tal med din læge. Lægen kan vurdere, om der ligger noget bag, og henvise til en psykolog eller anden behandler, hvis det er nødvendigt. Det er en god idé at gøre det tidligt.