I 2015 blev dansk design beskrevet som et af verdens bedste. Kilden fremhævede brugeren i centrum, høj kvalitet og stigende sans for miljøet som de bærende træk. Samtidig lød en opfordring til at give plads til yngre designere.
De store navne
Danmark havde igennem tiden fostret flere designere og arkitekter, som var kendt verden over for deres håndværk. Kilden nævnte blandt andre Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Poul Henningsen, Hans J. Wegner og Le Klint. Deres møbler, lamper og vaser blev beskrevet som dyre, men også som holdbare. Kilden anførte, at velholdte designs fik patina, og at gamle modeller kunne vinde i værdi og dermed være både brugsting og investering.
Kritik af stamtavlen
Kilden mente, at Danmark kun ville blive ved med at høre til blandt de bedste, hvis man blev bedre til at vise de designere frem, som ikke stod på den såkaldte stamtavle. Stamtavledesignerne var de mest kendte, men også de ældste. Der fandtes yngre designere, som kilden vurderede lavede mindst lige så godt håndværk som de ældre.
Brugeren i centrum
Det første kendetegn var, at brugeren altid var i fokus. Danske designere ville lave noget unikt af høj kvalitet, som kunne bruges hver dag. Empatien viste sig ofte i børnemøbler, som skulle kunne holde til små brugere, der ikke altid behandlede tingene forsigtigt. Møblerne var ikke små kopier af voksenmøbler, men tilpasset børns størrelse og livlighed.
Designet skulle ikke bare være pænt at se på. En køkkenskål skulle for eksempel ligge godt i hånden.
Kvalitet og masseproduktion
Det andet kendetegn var kvalitet. Flere af de store designere havde været bevidste om, at de var gode til det, de lavede. De havde gjort det muligt at masseproducere håndværk, uden at kvaliteten faldt.
Dansk design går globalt
I 1980’erne og 1990’erne talte man om det nye temperament. Danske designere ville tænke ud over den nationale tradition og bidrage til det internationale marked. Verden var ikke så global, som den blev senere, men udviklingen hjalp med at gøre dansk design synligt uden for landets grænser.
I 1990’erne begyndte miljø og bæredygtighed at få mere plads. Kilden skrev, at danske designere havde været bevidste om området i over 70 år, men at tankegangen blev grønnere i netop 1990’erne. Danske designere havde desuden altid hentet inspiration i udlandet uden at kopiere. De skabte i stedet et moderniseret design, der passede ind i danske rammer.
Kildens konklusion
Kilden pegede på, at både designet og den danske velfærd havde udviklet sig side om side. Det var ifølge kilden en del af forklaringen på, at dansk design viste empati og satte brugeren i centrum.