PH-lampen blev et dansk designikon, fordi den løste et konkret problem: Datidens elektriske lys var skarpt og blændende, og Poul Henningsen ville skabe et lys, der var behageligt at opholde sig i. I 2015 fortalte erhvervsmediet, at salget af de dyre designlamper var vokset kraftigt i de foregående år.
Et nyt syn på lys
Den første PH-lampe blev lavet i 1925 i et tæt samarbejde med producenten Louis Poulsen. Lampen brød med den måde, man dengang tænkte design og belysning på. Før den kom, var lamperne ikke egentlig tænkt til elektrisk lys, og det gav et skærende skær.
Lampen er kendt for sit system af tre skærme, der skjuler pæren og sender lyset blødt ud i rummet. Henningsens motto ved den første udstilling var "kom ind og hvil øjnene". Målet var noget funktionelt, behageligt og ægte i modsætning til det ubehagelige lys fra tiden før.
Poul Henningsen var også kritisk over for den måde, kultur og kunst blev formidlet på, og han ville give publikum mulighed for selv at opleve værker ud fra deres eget erfaringsperspektiv.
Samarbejdet med Louis Poulsen
Louis Poulsen havde en lang historie inden for belysning og samarbejdede ikke kun med Henningsen, men også med arkitekten Arne Jacobsen. Jacobsen er internationalt kendt for stole som Ægget, Svanen og Syveren.
Ifølge artiklen havde producenten haft stor succes ved at holde fast i sin traditionelle position og samtidig udvikle nye designs. Målet var design med lang levetid, og netop derfor kunne produkterne passe ind i senmoderne arkitektur.
Salget voksede
Artiklen beskrev, at salget af designlamper var eksploderet i de seneste år, og at danskerne så ud til at være blevet mere kvalitetsbevidste. Forklaringen lå ifølge artiklen i historien og i de stolte traditioner, der knyttede sig til lamperne. Artiklen gav ikke tal for salget.
Kopier og tyverisikring
Artiklen pegede på en ny udfordring for dansk design: Lamper fra producenten og efter Henningsens tegninger blev ifølge artiklen kopieret, både ulovligt og lovligt, i Kina og derefter importeret til Danmark af forbrugere, der ville have et designikon til en lavere pris.
Det betød, at de danske designvirksomheder måtte bruge mange ressourcer på at beskytte deres designs og retsforfølge dem, der ikke respekterede beskyttelsen. Samtidig begyndte producenterne at tænke tyverisikring ind i lamperne i en grad, der ville komme til at påvirke selve udformningen.
Udsigten
Artiklen sluttede med et forsigtigt bud på fremtiden og udtrykte, at det ville blive spændende at følge designlampernes udvikling både på det lovlige og det ulovlige marked. Hvad der senere skete, indgik ikke i kilden.