Lægemanglen var efterhånden veldokumenteret i Danmark. Over hele landet var der lægeklinikker, der ikke tog flere patienter ind, og flere udenlandske læger arbejdede på sygehusene. Samtidig bemærkede man en stigende mistillid til lægerne, som kunne gå ud over sundheden.
Patienter, der gik uden om lægen
BT beskrev tendensen, hvor danskere gik uden om deres egen læges anbefalinger for at finde alternativer. I BT’s eksempel drejede det sig om lavt stofskifte. En patient følte sig nødsaget til at få medicin fra Tyskland, selv om danske læger betvivlede evidensen for medicinens virkning.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kritiserede i artiklen politikerne for at opdrage patienter til at se bort fra videnskaben. Modviljen mod at lytte til videnskaben blev også set andre steder, blandt andet i modstanden mod vacciner. Fyens Stiftstidende havde talt med en professor fra Aalborg Universitet om netop den modstand.
Brug for flere læger
Hvad enten der var tale om almen praksis eller speciallæger på sygehusenes afdelinger, var der brug for flere læger i Danmark. Når kommunerne ikke kunne tiltrække læger til at overtage en klinik, hvis en læge flyttede eller gik på pension, måtte private virksomheder nogle gange springe til. Flere steder i landet blev almene praksisser drevet af Nordic Medicare eller alles Lægehus.
De private aktører havde også erkendt, at læger skulle findes i uddannelsessystemet. På SDU’s kandidatuddannelse i medicin blev der hvert år uddelt en pris til den studerende med det højeste gennemsnit, og prisen var sponsoreret af Nordic Medicare.
Udenlandske læger som delløsning
Udenlandske læger dækkede en del af behovet i det danske sundhedsvæsen, men de var ikke altid en optimal løsning. I mange tilfælde var der en sprogbarriere, som skulle tages hensyn til. I andre tilfælde var der spørgsmål om, på hvilket niveau lægerne var uddannet. Det gjaldt især læger fra lande uden for EU, som DR satte fokus på i en artikel.
Ifølge DR bestod en række af de udenlandske læger fra ikke-EU-lande ikke den fagprøve, de skulle bestå for at få autorisation som læger i Danmark. Karaktererne lå overordnet i den lave ende, og ingen af lægerne i den prøve, DR undersøgte, fik 10 eller 12.