Handler du aktier ofte, øger du som regel dine omkostninger mere, end du øger dit afkast. Hver handel koster penge, og det gør du ikke noget ved ved at gætte, hvornår kurserne vender. Det her er almindelig vejledning og ikke personlig rådgivning.
Rådet om at handle tit og hurtigt
I medier og fra banken kan du høre, at du skal sælge, når en aktie falder, og købe igen, når den stiger. Det lyder logisk, men det er svært at ramme rigtigt, og det er netop derfor, de fleste ikke gør det bedre end markedet som helhed. Over lange perioder er det kun de færreste investeringsfonde, der slår et bredt udsnit af markedet.
Handelsomkostningerne æder fortjenesten
Den største ulempe ved hyppige handler er sjældent, at du rammer forkert. Det er omkostningerne. Hver gang du køber eller sælger, betaler du et gebyr til banken eller mægleren, og det er her, de tjener deres penge ud over et eventuelt depotgebyr.
Små procenter kan blive til store beløb. Tag et eksempel med en handelsomkostning på 0,05 procent af beløbet. Har du en formue på en million kroner og handler den frem og tilbage seks gange på et år, koster det 3.000 kroner. Gør du det hvert år i tyve år, er det 60.000 kroner. Pengene er væk, uanset om dine handler gav gevinst eller ej.
Husk, at banken tjener på dine handler
Bliver du anbefalet at handle mere, så husk, at banken tjener på hver eneste transaktion. Rådet kan være velment, men det er ikke nødvendigvis det, der er bedst for dit afkast. Stil gerne spørgsmålet direkte: Hvad koster det mig, og hvad får jeg ud af det?
Sammenlign gebyrerne
Vil du alligevel handle aktivt, så hold omkostningerne så lave som muligt. Gebyrerne kan være meget forskellige fra udbyder til udbyder, og nogle store banker tager markant mere end rene netmæglere. Sammenlign derfor gebyret pr. handel, depotgebyr og eventuelle gebyrer for valutaveksling, før du vælger, hvor dit depot skal ligge.
Spørg også dig selv, hvorfor du handler. Handler du, fordi du har en plan, eller fordi en overskrift gjorde dig nervøs? Skriv gerne en enkel regel ned på forhånd, for eksempel at du kun ser på din portefølje en gang om kvartalet. Det gør det lettere at lade være med at reagere på hvert udsving.
Et roligere alternativ
Sparer du op på lang sigt, kan du i stedet investere et fast beløb med jævne mellemrum i en bred samling af mange virksomheder, for eksempel gennem en indeksfond. Så følger du markedets udvikling i stedet for få virksomheders og undgår mange handelsomkostninger. Historisk har aktier givet afkast over lange perioder, men der er ingen garanti, og kurserne kan falde. Du bør kun investere penge, du kan undvære i mange år.
Er du i tvivl, så tal med en uafhængig rådgiver, før du investerer.